
Hypet Nordvest-bageri åbner ny filial i centrum af København
Der er gode nyheder til alle københavnere, der craver sprødt bagværk, kager af sæsonens bedste råvarer og friskbrygget La Cabra kaffe fra morgenstunden.
AfMi Skjold Brix
Lidt trukket tilbage fra vejen ligger en af Nordvests fineste perler gemt i en rå baggård.
Bageriet ‘Flere Fugle’ har siden åbningen i 2021 vist sig som meget mere end blot et sted at proviantere.
Stedet har formået at blive en lille institution i kvarteret og bidrager med både velsmag og social og lokal sammenhængskraft.
Og det er præcist, hvad det næste sted skal bidrage med i centrum af hovedstaden.