Riikka Fransila
© Fiskars

Velkendt designikon fylder 50 år

Fiskars fejrer i år 50 års jubilæum med udstillingen "Our Scissors" - en hyldest til den klassiske orange saks, der siden 1967 er solgt i over en milliard eksemplarer.

Du finder dem overalt fra bedstemors køkkenskuffe til New York's Museum for Moderne Kunst. Fiskars' revolutionerende orange saks, designet af Olof Bäckström, fylder 50 år, og Fiskars markerer jubilæet med en spektakulær kunstudstilling på Helsinki Design Museum.

De 50 år fejres desuden med en eksklusiv udgave af den orange saks. Alle Fiskars Classic 21 cm produceret i 2017 vil blive mærket med et særligt jubilæumsstempel.
© Fiskars

30 internationalt anerkendte kunstnere, designere og kreative talenter deltager i udstillingen med en række kreative "fødselsdagsgaver" til saksen i form af kunstværker.

Judith + Rolfe
© Fiskars

Kunstværkerne har det til fælles, at de er blevet inspireret af saksen på den ene eller anden måde: af dens design, af dens orange farve eller af dens funktionelle egenskaber. Variationen af fortolkninger omfavner saksens alsidighed i en kunstnerisk symfoni til inspiration til fremtiden.

Karen Bit Vejle
© Fiskars

”Saksene er en af Fiskars’ og Finlands mest ikoniske designprodukter. Denne udstilling er en fejring af saksen som en designklassiker, der bruges og anerkendes over hele kloden. Vi ønsker at inspirere de næste 50 år: Vise, hvad saksen kan gøre - og de verdener, den kan tage os til", siger Marika Orkamo, der er direktør for brand og marketing hos Fiskars.

Tuula Pöyhönen
© Fiskars

"Our Scissors" har åbningspremiere 7. september 2017 og er åben for besøgende fra 8. september til 29. oktober 2017. Kunstnerne, deres kunstværker og etableringen af udstillingen vil blive præsenteret på Fiskars.dk og Fiskars Facebook-side.