Syv kunstværker på Roskilde Festival, som ikke har noget med musikken at gøre

Kunstprogrammet på årets Roskilde Festival byder på alt fra interaktive æggestokke til et 2000 kvadratmeter stort maleri. Her har vi fundet frem til 7 værker, der kan opleves under festivalen.

Christina Jensen

— 26. juni 2022

#kunst

Roskilde Festival er meget mere end kun musik og for dem, der er interesseret i kunst, er der masser at gå på opdagelse i, når festivalen løber af stablen 25. juni - 2. juli. I alt består årets kunst og aktivismeprogram af 68 navne, der alle tager udgangspunkt i årets tema: Solidarity – Time to act!.

Vi har udvalgt 7 værker, der absolut er værd at prioritere i løbet af festivalen.

Katharina Grosse skaber verdens største dansegulv

Selvom man ikke har tænkt sig at overnatte, kan campingområdet godt være et besøg værd. Her finder man nemlig verdens største dansegulv og maleri skabt af den verdensberømte billedkunstner Katharina Grosse. Den tyske kunstner gjorde sig senest bemærket i Danmark, da hun sprøjtemalede træer, græs og buske i Mindeparken i Århus i 2017, så hele parken blev et stort rødt og hvidt landskab.

På Roskilde Festival skaber hun et 2000 kvadratmeter gigantisk maleri, der samtidig er et dansegulv, der indbyder til kropslig udfoldelse. Værket, der går under navnet Destroy Me Once, Destroy Me Twice, kan opleves hele festivalugen.

Tino Sehgal tilbyder et trip til alle sanser

På den helt nye Platform-scene kan man i dagstimerne opleve tyske Tino Sehgals kunstværk This Variation. Tino Sehgal har fokus på sociale interaktioner, og hans kunstværker kommer typisk til live gennem dans, tale og sang. På Roskilde Festival udfolder hans værk sig i et helt mørkt rum, som bliver indtaget af en gruppe sangere, der også danser. Miljøet og udtrykket skifter konstant og ændrer form i løbet af dagen og ifølge programmet, kan du forvente “et trip, der vil stimulere alle dine sanser!”

Mike Ballard ser ind i fremtiden

Den engelske kunstner Mike Ballard står bag et kunstværk, der er udformet som et par kæmpe briller. Med installationen kan alle festivalgæster sammen skue kollektivt ind i fremtiden – hvad mon der venter? I sine værker er Mike Ballard inspireret af den visuelle støj fra bymiljøet, som han typisk bruger til at skabe abstrakte kompositioner, skulpturer og installationer.

Marie Munk balancerer mellem det frastødende og det intime

I Art-zonen, der er placeret omkring Gloria-scenen og Food Court, er der i år fokus på det forplantende og reproducerende. Her kan man bl.a. opleve Marie Munks PLACENTA, der er en overdimensioneret, hyperrealistisk moderkage-skulptur, der trækker publikum ind i grænselandet mellem det frastødende og det dybt intime. I Marie Munks værk bliver moderkagen både et symbol på kroppens evne til at skabe nyt liv, og et billede på den afstand og det akavede forhold, mange har til deres egen kropslige natur.

Sæt dig til rette i Anna Aagaard Jensens æggestokke

I foyeren til Gloria-scenen kan du sætte dig til rette i Anna Aagaard Jensens værk WombRoom - en forstørret og muteret livmoder, som giver liv til talrige æggestokke, der også fungerer som siddepladser. Anna Aagaard Jensen er en dansk kunstner, der udstiller over hele verden med sine radikale feministiske designs. Med denne installation hylder Anna Aagaard Jensen mødreskabet, omsorgen og reproduktion.

Mød Nanna Lysholt Hansens “alien-slange”

I Glorias foyer kan kan du også opleve Nanna Lysholt Hansens skulptur af måneguden Ningul. Skulpturen bliver skabt i menneskestørrelse og beskrives som en “alien-slange”, der skal våge over alle festivalgængerne. Udover skulpturen, supplerer Nanna Lysholt Hansens med en messende performance - en fortryllende godnatsang til sin datter fuld af feminisme og omsorg for miljøet.

En punk'et lysekrone af Sahar Jamili

I Gloria-teltet kan du også opleve en helt særlig lysekrone, der er skabt af den danske billedkunstner Sahar Jamili, som har afghanske rødder. Lysekronen består af metalringe med kroge, hvor der sidder grønt hår, som bliver belyst med grønt lys. I Azerbaijan er lysekronen et statussymbol, og værket er et billede på den splittelse som Sahar Jamili oplever mellem at være Nørrebro-punk og azerbaijansk ung.