
Stort møbel-outlet åbner igen dørene i København
"Furniture & Light Outlet" havde så stor opbakning i København sidste år, at de nu vender tilbage. Denne gang repræsenteret med endnu flere brands end sidste år.
AfSidste år gik 10 møbel– og belysningsbrands sammen om at skabe outlettet "Interior Design Outlet" i Nørrebrohallen København. Nu vender outlettet tilbage – denne gang under navnet "Furniture & Light Outlet" og repræsenteret med over 23 brands.
Du finder Furniture & Light Outlets Facebook-event her.
– Vi har længe kigget på det store potentiale i at gå sammen i branchen for at skabe en årlig outletmesse med fokus på interiør. Sidste år oplevede vi stor opbakning fra både brands og slutbrugere, og vi glæder os over, at konceptet i år har vokset sig endnu større, siger en af initiativtagerne, Mads Saabye fra AndLight, til Wood Supply.
I år foregår Furniture & Light Outlet den 16. og 17. juni i TAP1 på Raffinaderivej 10 i den tidligere spritfabrik på Amager. I outlettet kan man blandt andet købe varer, der har været udlånt, andensorteringsvarer, varer med mindre fejl og varer, der bare skal væk fra lageret.
Blandt de brands, der er repræsenteret på messen, finder man We Do Wood, Birger1962, Norr11, Roam, Roomstore, Massimo Copenhagen, DybergLarsen, Moebe og Lightyears part of Republic of Fritz Hansen. Se listen over brands her.