Noma sælger ud af inventaret

Vil du eje en lille del af Noma? Så har du chancen nu, hvor en stor del af inventaret fra den verdensberømte danske restaurant bliver sat til salg.

Noma auktion würtz stentøj
© Ditte Isager

Har du et særligt minde fra Noma? Eller står du i køkkenet og forsøger at lave mad, præcis som på René Redzepis berømte restaurant? Så kan du lidt tættere på følelsen 2. november, hvor inventar fra Noma kommer på auktion.

René Redzepi, og Noma-konceptet, har haft travlt, efter at den verdensberømte danske restaurant lukkede i København i foråret 2017. Redzepi har åbnet en pop up-restaurant i Mexico og et nyt spot i København, Barr, samtidig med at han arbejder på åbningen af Noma 2.

Og nu er det så blevet tid til at gøre op med fortiden fra den oprindelige Noma, ved at sælge ud af inventaret. Det er auktionshuset Wright i Chicago, der står bag auktionen, som forventes at vække stor international interesse.

Da Noma åbnede i 2003 var det et vendepunkt for dansk madkunst og da restauranten blev redesignet af Space Copenhagen i 2012, blev den også definerende for den nye nordiske stil: mørke toner, jordfarver, træ, læder: masser af naturmaterialer.

René Redzepi var personligt med til at udvælge meget af det, der nu kommer på auktion. Det gælder fx stentøjet af Kasper og Aage Würtz samt glas fra Nina Nørgaard. Men man finder også både stole af Space Copenhagen og Hans J. Wegner samt spiseborde fra fx Københavns Møbelsnedkeri.

Ditte Isager Noma Redzepi spisebord københavns møbelsnedkeri
© Ditte Isager
Würtz Aage kasper Noma porcelæn
© Ditte Isager
stentøj fugl dekoration stilleben
© Ditte Isager
© Ditte Isager
Stole af Space
© Ditte Isager