Når poolen tager en bid af himlen

Dette er et af verdens fem flotteste udsigtspunkter. Punktum. Poolen er arkitekttegnet, men overraskende placeret midt i alpeidyllen på Hotel Villa Honegg i Schweiz.

Jordens mest bjergtagende dukkert
© Hotel Villa Honegg

Det femstjernede hotel Villa Honegg er et fuldstændigt overlegent etablissement i de schweiziske alper. Det er placeret næsten en kilometer over havoverfladen ved Lucerne-søen og med en dramatisk og åndeløs panoramaudsigt over bjergkæden Bürgenstock.

Jestico + Whiles er de engelske arkitekter bag hotellets interiør og pool-områder. Hotellet blev oprindeligt bygget i skandinavisk, gustaviansk stil i 1905, men har fået den vildeste opgradering af London-arkitekterne.

Hotellet karakteriseres som 'Five Star Superior', og der er intet at komme efter. Hver af de 23 suiter er indrettet i eksklusiv, moderne stil, og den helt vanvittigt lækre pool på toppen flyder nærmest sammen med bjergkæden.

Se mere af den dånende flotte indretning her

Denne udsigt fra hotellets spa-pool er 'once in a lifetime', både fordi oplevelsen sikkert er meget dyr, men også fordi man simpelt hen ikke får sådan et vue iført badetøj igen.