
Et bæredygtigt paradis i Thailand
Overnat i flydende bungalows omringet af frodig natur og mægtige bjerge. Et paradis hvor komfort, luksus og bæredygtighed går op i en højere enhed.
AfKatja Leth Atzen
Z9 resort - Flydende luksus
Oplev det flydende luksushotel i Thailand, som går i ét med naturens unikke former og farver, og som byder på meget mere end hvad man lige tror.
Hotellet er beliggende i den centrale del af Thailand og placeret midt i den berømte nationalpark Sri Nakarin.
Parken er beliggende 110 km nordvest for Kanchanaburi med smuk natur, bjerge dækket af grøn og løvfældende skov samt storslået vandfald og varmekilder.
Hele hotellet er bygget op omkring 3 bæredygtige principper: Reuse, reduce and recycle. Hvilket betyder, at hver eneste bygning er tegnet og designet med stor respekt for naturen og miljøet.
Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje og selv arkitekturen flugter med det betagende miljø og naturlandskab.
Værelserne er indrettet i naturlige genbrugsmaterialer, og hver enkel bygning er installeret med deres helt eget miljøvenlige ventilationssystem.
Hvert rum har gulv til loft vinduer, så man kan nyde de spektakulære bjerge og den vidunderlige udsigt direkte fra sengen.
Adgangen til de luksuriøse bungalows fåes via hotellets helt egen private kaj.
Fra kajen kan du leje kajaker og tage på udflugt, i de betagende omgivelser langs den gigantiske ferskvandssø.
Du kan nyde din morgenmad i lobbyen, som er designet ud fra månens retning, hvilket betyder, at gæsterne kan nyde den fantastiske "solopgang og solnedgang" i de naturskønne omgivelser.
Møblerne i lobbyerne er på mange måder en del af det bæredygtige koncept, eftersom meget af det genvundne træ var ret stort, og derfor blev genbrugt til at designer hotellets unikke møbler.
Besøg det flydende luksus-resort med god samvittighed og nyd de betagende omgivelser i den storslåede national park Sri Nakarin.