Mathias Bengtsson Organiske Transformationer slice chair brass stol unika-møbel dansk design Designmuseum Danmark
© Designmuseum Danmark

Mathias Bengtsson: Alle kan være kunstnere

Han skaber unika-møbler med ønsket om at give beskueren en emotionel oplevelse. Mød Mathias Bengtsson, der er aktuel med en udstilling hos Designmuseum Danmark.

– Da jeg begyndte i branchen, anså man ikke design som kunst. I dag er det mere ligevægtigt. Grænserne mellem kunstformerne er næsten blevet opløst, og det er fantastisk for kreativiteten og mangfoldigheden. Alle kan være kunstnere.

Ordene kommer fra Mathias Bengtsson. I øjeblikket er han aktuel i spot-udstillingen “Organiske Transformationer”, der kan opleves frem til den 27. maj på Designmuseum Danmark i København.

Mathias Bengtsson Organiske Transformationer unika-møbel dansk design Designmuseum Danmark
© Designmuseum Danmark

Mathias Bengtssons “Slice Chair”

På spot-udstillingen kan man blandt andet opleve værket "Brass Slice Chair” – en stol formgivet i messing. Den første “Slice Chair", Mathias Bengtsson skabte, var lavet af karton, den næste af aluminium.

Mathias Bengtsson er uddannet på ArtCenter i Schweiz, Designskolen i København og Royal College of Art i London. “Slice Chair” var hans afgangsprojekt fra Royal College i 1999 og blev solgt på afgangsudstillingen. Stolen er ikke skabt med fokus på komfort, men sætter man sig alligevel i stolen, har Mathias Bengtsson ikke noget imod det.

Mathias Bengtsson Organiske Transformationer slice chair brass stol unika-møbel dansk design Designmuseum Danmark
© Designmuseum Danmark

Designer eller kunstner?

Da jeg spørger Mathias Bengtsson, hvorvidt han ser sig selv som designer eller kunstner, kommer svaret prompte:

– Jeg er uddannet designer, men i dag arbejder jeg mere som kunstner. Når jeg skaber mine værker, tænker jeg ikke over, hvem der skal modtage det, som en designer nok ville gøre. Jeg laver det, jeg har lyst til. Jeg laver møbler, man kan sidde eller ligge i, men komfort er ikke mit fokus. Mit håb og ønske er, at folk skal få en emotionel reaktion, når de betragter mine værker. Faktisk har jeg stået ved siden af mine værker uden, at folk vidste, at jeg havde noget med det at gøre og hørt, hvad folk har sagt. Det er lige meget, om de griner, eller om de græder – bare de gør noget.

Men hvad skal der til for at skabe følelser hos beskueren?

– Jeg kan ikke vide, hvilke følelser folk får, men jeg kan jo lægge min energi i værket, og så håbe på, at det bliver afkodet, når folk kommer og kigger på det. Der skal omtanke og kærlighed til fra kunstnerens hånd.

Mathias Bengtsson Organiske Transformationer slice chair brass stol unika-møbel dansk design Designmuseum Danmark
© Designmuseum Danmark

Ville være videnskabsmand

Som barn ville Mathias Bengtsson være videnskabsmand. Han var meget optaget af matematik og fysik, men var ifølge ham selv ikke god nok til at regne. Da han var 14 år begyndte han på kunstskole i København.

– Jeg var god til at tegne og komme med idéer, og jeg fandt ud af, at jeg nok ville tage en kreativ uddannelse. Da jeg var 14, tog jeg til London, hvor jeg besøgte Royal College of Art i London. Der besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville gå. 10 år siden gik jeg på skolen.

Mathias Bengtsson Organiske Transformationer slice chair brass stol unika-møbel dansk design Designmuseum Danmark
© Designmuseum Danmark

Analog uddannelse – digital virkelighed

Mathias Bengtsson har både interesse for natur og teknologi og nyder både analoge og digitale processer i sit arbejde. Computeren bruger han som et værktøj – blandt andet til at lave simuleringer af sine værker, inden de bliver skabt, og han har blandt andet arbejdet med 3D-printning.

– Jeg har gået på en analog uddannelse. Da jeg blev færdig, var alting ved at blive digitalt. Alle havde fået computer. Jeg er vokset op med et ben i hver lejr. Det er sådan min situation er, og så må jeg få det bedste ud af det. De to ting sammen – det analoge og det digitale – skaber et spændingsfelt. Hvis jeg kun arbejdede digitalt, tror jeg, det ville blive kedeligt og sjælløst.

Mathias Bengtsson Organiske Transformationer slice chair brass stol unika-møbel dansk design Designmuseum Danmark
© Designmuseum Danmark

Hvordan fandt du ud af, at du var god?

– Det ved jeg ikke – finder man nogensinde ud af det? Jeg er i en proces hele tiden, og jeg forsøger, så godt jeg kan. Jeg ved sgu ikke, hvornår man er god. Er man så ikke færdig, når man er “god”? Jeg er hele tiden nysgerrig og holder dampen oppe. Fornyelse er centralt.

Du kan se flere af Mathias Bengtssons værker her.

Mathias Bengtsson Organiske Transformationer dansk design Designmuseum Danmark
© Designmuseum Danmark