På solskinsøen i Allinge ved Sandvig Havn finder du Kalas Is. Her kan du nyde hjemmelavet is lavet på øens økologiske mælk og lokale frugter. Smagsvarianterne skifter løbende og passer med årstidens bær og frugter.
På vejen mellem Vejby og Rågeleje finder du Gundekildegaard, hvor Jordbærcaféen befinder sig. Her kan du sidde og nyde udsigten ud over markerne eller plukke jordbær i jordbærmarken.
Jordbærcaféen er indrettet som isbar og café, hvor du kan få friske og søde bæroplevelser – eksempelvis deres specialitet, Rokkedysse is. Isen laves i eget marmeladeri og er naturligvis lavet af deres egne bær.
En sikker favorit er Lillis i Kolding! Her har flere af læserne spist sig igennem deres store udvalg af både flødeis, sorbet, vegansk is og glutenfri is.
På Skydebanegade, Rantzausgade og Skjolds Plads i København finder du Siciliansk Is. Her kan du nyde hjemmelavet og økologisk kvalitetsis, inspireret af ægte italiensk gelato fra Sicilien.
Kjærstrup Chokolade er en kombineret isbar og chokoladebutik, hvor flere læsere har fået stillet den søde tand. En klar anbefaling er deres populære flødebollesoftice – en “flødebolle” efter eget valg med cremet softice og hjemmelavet topping ovenpå.
Kjærstrup Chokolade stammer oprindeligt fra Bornholm, men kan i dag findes flere steder i det danske sommerland.
Hvis du er i nærheden af Kerteminde, skal du helt klart tage et smut forbi Vaffelhuset. Her vil du kunne nyde en sprød, hjemmebagt vaffel med lækker kvalitetsis og hjemmerørt guf – mums!
Med hele 24 forskellige varianter hjemmelavet, italiensk is og 3 slags softice er du sikker på at kunne vende snuden hjemad med en isfyldt mave. Gelato Italia i Svendborg ligger også højt oppe på listen over læsernes favoritter, så vi vil helt klar anbefale, at du tager en tur forbi.
Flere af vores læsere har også anbefalet Cirkus Is, som befinder sig ved Stillinge Strand på Vestsjælland. Her har ejerne totalrenoveret en gammel cirkusvogn og skabt det mest charmerende samlingspunkt for strandens besøgende.
Her kan du nyde håndlavet flødeis på gammelsdags manér – direkte fra Vebbestrup Ismejeri. Derudover er deres softice tidligere blevet kåret til skandinaviens bedste og fås nu i to varianter.
På Nibe Lystbådehavn finder du Guf & Kugler – én af de store favoritter. Her kan du nyde et bredt udvalgt af håndrørte gelato, friske sorbeter og cremet flødesoftice.
I hjertet af Århus finder du Mammis Gelato - en familiedrevet gelato-shop.
Hver dag fyldes butikken med hjemmelavet gelato, frisklavet fra morgenstunden. Og med hele 70 forskellige varianter er det svært kun at vælge én favorit.