Kødbyen bliver til ostebyen for en dag

Se her hvad du kan forvente, når Cheese Copenhagen 2019 slår dørene op til ostefestival.

Ostehimlen

... er hvad du lander i, når Danmarks (nok) største ostefestival, Copenhagen Cheese, løber af stablen for fjerde år i træk.

Mejeriforeningen og Ost & Ko inviterer nemlig osteentuasiaster og andre nysgerrige sjæle, til smagning og fyldigt indtag af flere end 100 af de allerbedste danske oste.

Dagen vil derudover byde på mere ostehyldest gennem spændende oplæg fra ostemagere, iværksættere og ikke mindst årets vindere af Gourmetprisen.

I år vil ostefesten finde sted i Københavns madmekka, Kødbyen, nærmere CPH Food Space. Gildet foregår d. 26 oktober og du skal af med blot 100 kr. hvis du køber din entré hjemmefra.

© Liv Kastrup for Ost & ko

Gå på ostejagt

Blåskimmelost er noget der deler vandene, men her kan du være sikker på, at der er noget for alle. Hvad enten du er til gul ost, frisk mozarella, blåskimmel, gedeost, rødkit eller det hele, får du den fulde gastronomiske oplevelse og rig mulighed for at shoppeamok i din favoritost i ostebutikken efterfølgende.

Der vil også være masser muligheder for, at fuldende osteoplevelsen på en af Kødbyens mange restauranter, som denne dag hopper med på ostetemaet ved at hylde de danske oste.

Her kan du for eksempel tage til det lækre bageri, Hahnemanns Køkken, og få en vellavet ostemad og lidt drikke, nyde en hjemmerørt osteis fra Kødbyens Is, deltage i en osteworkshop med den verdensberømte ostehandler Neals Yard, få havfriske "osters" hos Fiskebar og meget mere.

Du kan købe din billet lige her.

© Liv Kastrup for Ost & ko
© Jesper Rais for Ost & ko