3. Pak en taske og tag på Øhop omkring Fyn
Fyn er fin, men rundt om Fyn ligger der nogle små øer, der også er et besøg værd. Claus foreslår, at man tager ned på havnen i Svendborg og herfra kan man tage den store færge. Færgen Sea Hawks rute giver dig mulighed for at besøg Skarø, Drejø, Hjortø, Bjørnø, Avernakø, Lyø og Strynø. Det anbefales at man besøger mellem 2-3 øer på en dag.
Men man kan sagtens besøge de resterende øer en anden dag, for din ø-hopbillet gælder i 7 dage.
Og når man nu er på Skarø, så skal man smage deres Skarøis, som er lavet på birkesaft og bare nyde naturen der, fortæller Claus.
Fra den 26. Juni til den 8. August kan du sejle mellem de syv små øer i Det Sydfynske Øhav. Det er muligt at sammensætte sit eget personlige Øhop, så du selv vælger, hvilke øer du vil besøge, samt rækkefølgen af dem. Læs mere her.