Møns Klint
Man kan ikke tage til Møn uden at besøge Møns Klint. Når du står på toppen af de smukke hvide klinter, som måler 128 meter, vil du kunne se det fantastiske turkisfarvet vand. Havets smukke turkisgrønne farve vil give dig en følelse af at være i udlandet og lysten til at bade. Heldigvis kan man komme ned fra toppen af Møns Klint flere steder.
Med sine mange trappetrin og helt uimodståelige naturomgivelser er Maglevandstrappen den mest populære vej ned. Du finder trappen ved Geocentret, som ligger tæt på klinten.
Du kan finde flere informationer om Møns Klint her.
Møns højeste punkt
På Aborrebjerget i Stege finder du Møns højeste punkt. Det er 143 meter højt og har en vanvittig smuk udsigt ud over Møns landskab.
Aborrebjerget er også kendt for at være det bedste sted at opleve den skinnende stjernehimmel. Hvis man vil opleve Mælkevejen rigtig tydeligt, skal man vente til Månenedgangen og se månen forsvinde bag horisonten.
Du kan læse mere om Aborrebjerget her.
Dark Sky
På Møn og i Nyord kan man opleve en enestående stjernehimmel. Her får du det klareste udsyn til uendeligt mange blinkende stjerner og en unik nattehimmel, som er fuldkommen magisk!
Grundet den vilde stjernehimmel er både Møn og Nyord blevet udnævnt som Nordens første Dark Sky Park, hvilket betyder, at området er beskyttet for lokal lysforurening. På den måde er der mulighed for at se den tætpakket stjernehimmel. Hvis du er på Møn i august måned kan du være heldig at opleve stjerneskud!
Læs mere om Dark Sky på Møn her.
Møns natur set fra vandet
Møns natur er helt fantastisk at opleve på land, men at opleve Møns natur fra havsiden kan også anbefales. Tag på en eventyrlig tur på vandet på et af de populære Stand up Paddle (SUP) eller ro i kajak og mærk naturens ro og smukke liv. En aktivitet der vil være sjov for hele familien.
Du kan læse mere om de forskellige aktiviteter, du kan prøve på vandet her og her.