Jul Små nøddetærter med spicy karamel Forsød julen med disse små nøddetærter, som også kan laves som én stor tærte. Af Lone Kjær — 29. november 2020 julekonfekt Kage Krydderier giver årets bedste juleopskrifter masser af varme og dyb smag. Bag de delikate nøddetærter med en spicy karamel. De små sølvasietter er loppefund. © Foto: Tia Borgsmidt, Opskrift og styling: Lone Kjær Små nøddetærter med spicy karamel 8 små tærterDe her små nøddetærter minder om bagerens toscatærter, bare endnu bedre. De består af en sprød mørdej toppet med krydret karamel og nødder. Det skal du bruge: Mørdej 200 g hvedemel 75 g flormelis 100 g smør 1 æg Nøddekaramel 150 g nødder, fx mandler og hasselnødder 100 g smør 100 g sukker 4 spsk. lys sirup 4 spsk. piskefløde 20 g hvedemel 2 tsk. stødt kanel 1 tsk. stødt kardemomme 1 tsk. stødt nellike Ca. 50 g mørk chokolade til pynt Sådan gør du: Mørdej Bland hvedemel med flormelis. Smuldr smørret i melet, og saml dejen med ægget. Er dejen for klistret, tilsættes lidt mere mel. Læg dejen tildækket på køl ca. 1 time. Tænd ovnen på 180° varmluft. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på 3-4 mm. Stik dejen ud med en udstikker, så den passer i størrelsen til dine forme. Fordel dejen i smurte forme. Tryk den godt op ad kanten. Fyld tærterne med bagepapir og tærtekugler (eller tørrede bønner), og bag dem i ca. 12 min. Fjern bagepapir og bønner. Nøddekaramel Hak nødderne. Kom smør og sukker i en lille gryde, og smelt ved svag varme. Kom sirup, fløde, nødder, hvedemel og krydderier i gryden, og rør rundt. Lad det simre i ca. 10 min., til massen tykner lidt. Fordel nøddekaramelblandingen i tærtebundene, og bag kagerne ved 180° varmluft i 8-10 min. Afkøl kagerne, før de pyntes med smeltet chokolade. TIP: I stedet for 8 små tærter kan du bage en stor tærte. Relateret Kultur En duft af Kyoto, Goyas værker og nye sandaler: Redaktionschef Trine Jørcks favoritter lige nu Tilbehør Opskrift på lækker grønkålssalat med bagte rødbeder, linser og ricotta Arkitektur Nye retningslinjer for dansk arkitektur skal forhindre tankeløst og udskældt nybyg: Se de 8 nye dogmer her Indretning Folk valfarter til grønthandleren for at købe frugt til denne overdådige trend, du nemt kan hoppe med på Julemad Opskrift på Gateau au chocolat med appelsin og granatæble Jul Dufte, interiør, te og chokolade: 10 af de bedste jule- og adventskalendre til feinschmeckeren
Kultur En duft af Kyoto, Goyas værker og nye sandaler: Redaktionschef Trine Jørcks favoritter lige nu
Arkitektur Nye retningslinjer for dansk arkitektur skal forhindre tankeløst og udskældt nybyg: Se de 8 nye dogmer her
Indretning Folk valfarter til grønthandleren for at købe frugt til denne overdådige trend, du nemt kan hoppe med på