
25 idéer til hjemmelavet, hæklet julepynt af garn
Få 25 kreative idéer til hæklet julepynt. Med fra klassiske trommer og engle til snefnug og de elskede juletræer finder du her inspiration til hjemmelavet pynt, der kan varme hjertet og glæde modtageren som personlige adventsgaver. Uanset om du er nybegynder eller erfaren hækler, findes der projekter for alle, og mange af dem er perfekte til at bruge garnrester.
Af — 30. september 2023Hækling har de seneste år været et hit blandt alle aldre. Og er der et hækle-projekt, der er oplagt, så er det julepynt.
Det hjemmehæklede julepynt bidrager med masser af personlighed til julen – og så kan du få det præcis, som du gerne vil have det.
Derudover er disse fine julesager også oplagte som personlige adventsgaver til dem, du holder af.
Så find hæklegrejet frem, sæt dig godt tilrette i sofaen, og sæt din favoritjulefilm på – og så er det bare med at hækle løs!
Vi har samlet de allerfineste idéer til hæklet julepynt, du kan blive inspireret af, herunder – og du kan endda være heldig at finde nogle gratis opskrifter iblandt.
TIP Hæklet julepynt behøver ikke kræve meget garn, og det er derfor oplagt at bruge resterne fra andre hækle-projekter.