Ferm LIVINGs julekollektion emmer af nordisk nostalgi

Ferm LIVING har med deres nye julekollektion skabt et perfekt samspil mellem traditionelle og moderne kreationer. Se en del af det eventyrlige udvalg her.

Bæredygtig julepynt med traditionsrige referencer

Det danske brand Ferm LIVING har netop præsenteret årets julekollektion, som består af både interiør og accessories, der indbyder til hjemlig hygge i fællesskab med familie og venner.

Traditioner og bæredygtighed har været nøgleord for skabelsen af disse designs, og kollektionen bygger på kontraster mellem kølige, hvide nuancer og varme jordfarver.

© Ferm LIVING
© Ferm LIVING

Elegant og bæredygtigt patchwork

Det gamle håndværk patchwork er blevet moderne igen, og det har Ferm LIVING taget til sig. I den nye julekollektion finder man både et diskret og enkelt juletæppe samt en julesok i neutrale jordfarver.

Her har bæredygtighed været et fokus og begge dele er fremstillet af 100 % økologisk, GOTS-certificeret bomuld.

© Ferm LIVING
© Ferm LIVING

En fortryllende jul med Ferm LIVINGs julelys

Ferm LIVINGs elegante lys byder på klassisk julehygge. De hånddrejede og hånddryppede ‘Twisted candles’ har en smuk og konisk form, der giver dem et juletræs-look. De er perfekte til adventshygge, men kan også bruges resten af året, da de flotte brunlige nuancer giver et simpelt og klassisk look.

Vi er vilde med den nordiske tradition, der markerer hver dag i december op til juleaften. Bliv helt klar til juleaften med det smukke kalenderlys, der er fremstillet af 100% svanemærket stearin. Halvdelen af lyset er dyppet i en flot naturfarve, hvilket også gør det perfekt til brug i juledekorationer.

Twisted Candles - sæt af fire, 399 kr.
Advent Calendar Candle, 149 kr.

© Ferm LIVING

Lysestage præget af naturen

Skab hygge omkring julebordet med denne miniaturelysestage, som forestiller en lille gren. Med sine fine detaljer bringer lysestagen naturen ind i hjemmet og lyser op i de kolde vintermåneder. Materialet er af 100% massiv messing og passer til små stearinlys med en diameter på 12 mm.

Forest Candle Holder, 169 kr.

© Ferm LIVING
© Ferm LIVING

Juletræet med sin pynt

I samarbejde med den danske arkitekt og kunstner Amanda Betz er de fine julekvaste blevet til. Kvastene er laserskåret og nøje håndfoldet i FSCTM-certificeret papir med en mat og glat overflade. Pynten har sin reference i en hyggelig barndomstid, hvor man selv klippede og formede hjemmets julepynt, og ophængene passer perfekt til både juletræ, kviste og andre ophæng i hjemmet.

Et mere moderne og vinterligt præg ser vi på Ferm LIVINGs 'Doodle Ornaments', som skaber tydelige associationer til vinterens sne og istapper. Ornamenterne er lavet af keramik med en højglansglasur og kan hænges rundt omkring i hjemmet i en enkel, hvid snor af vokset bomuld.

Christmas Paper Tassels - sæt af tre, 249 kr.
Doodle Ornaments - sæt af to, 199 kr.