Spejl med lys ... og sidespejle! Philippe Starck for F
De sidste par års massive fokus på frynser, velour og salonmiljøer må vige pladsen for nye stiluniverser, som stille og roligt har flettet sig ind og erobret territoriet.
Her tænker jeg på tyske Bauhaus, men ikke mindst på den italienske designæra i 1930'erne-50'erne. Så har du (også) været forelsket i hele art deco-stilen fra 1920'erne-30'erne, så nyd det, så længe det varer ... for det er tid til at få øjnene op for nye og andre forelskelser.
For eksempel i elegantieren Gio Ponti (1891-1979). I 1957 designede han en klassiker, stolen Superleggera, hvor han fjernede alt unødvendigt, og derved skabte en stol med så tyndt et skelet, at den kunne løftes med en finger. Modernistisk og eksperimenterende.
Jeg har tidligere vist ham her på siden – danske Gubi fik øjnene op for ham for flere år siden og satte bl.a. hans spejle i produktion igen – men hans design er ikke længere til at komme udenom.
De store italienske møbelbrands præsenterede flere nyheder med hans signatur under årets møbelmesse i Milano, og jeg faldt bl.a. for stolen og bordet fra Molteni&C her nedenfor. Det raffinerede er det underspillede (som det oftest er!), det elegante og flamboyante er i detaljerne.
Hans indflydelse både som designer og arkitekt var enorm, han grundlagde bl.a. designmagasinet Domus, og så tegnede han flere ikoniske bygninger og sidst, men ikke mindst Italiens allerførste designhotel, Parco dei Principi i Sorrento. Læn dig bare tilbage, og drøm om det søde liv ...