
6 lysende nyheder til din vindueskarm
Forny indretningen i din stue med en ny smuk lysestage.
Af — 22. januar 2018I denne mørke tid er levende lys en god kilde til lidt hygge, og fine stager fra Normann Copenhagen vil pynte flot i vindueskarmen. Stagerne findes til lange lys, bloklys og fyrfadslys, og kan med fordel mixes i forskellige størrelser og farver.
Fe-lysestager, Normann Copenhagen.
Denne lysestage står flot med sit enkle udtryk. Den er designet af Frederik Alexander Werner i et smukt forsøg på, at dekonstruere den klassiske håndholdte lysestage.
Balance Candleholder, Menu.
Denne stage har med sine runde former et meget moderne udtryk, og passer flot ind i den nordiske indretning.
Radius, 279,00 kr., Woud.
Fine fyrfadsstager kan man ikke få nok af, og denne fra Tine K giver et flot lys med de mange små huller, som lader lyset spille smukt. Fyrfadsstagen er i oxideret messing, og findes i både tin og sølv.
Feellight, 300,00 kr., Tine K.
Denne spændende lysestage kan man selv sammensætte, til det antal lys man ønsker, og dermed tilpasse den sin egen stil. Den findes i hvid pulverlak, sort pulverlak, blank krom og messing.
Roots-lysestage, 699,00 kr., Morsø.
En klassisk høj og slank lysestage passer ind i de fleste danske hjem. Med det elegante og enkle design stjæler den ikke al opmærksomheden, men pynter diskret i vindueskarmen. Stagen findes i to størrelser, som komplementerer hinanden flot side om side.
Unified, 449,95 kr., Stelton.