© Sofacompany

Kvalitetschefen: Det skal du kigge efter, når du vælger sofa

Hvordan ved man egentlig, om den sofa, man poster i tusindvis af kroner i, overhovedet kan holde særligt længe? Vi har spurgt en ekspert på området.

’Lang levetid’ er et buzzword, vi er blevet mere og mere opmærksomme på i løbet af de senere år. Vi ønsker os møbler af god kvalitet, som kan holde i mange år, og som vi ikke er nødt til at skifte ud lige foreløbig.

Men hvordan kan vi sikre os det, når det kommer til sofaen? Vi har spurgt Anders V. Olsen, Quality and Compliance Manager i Sofacompany, som udover at have ansvar for sofaernes kvalitet hos Sofacompany også selv er uddannet møbelsnedker – og altså ved, hvad han taler om.

– Sofaen er jo hjemmets hjerte og et af de møbler, vi anvender i længst tid ud over vores seng. Men den får sjældent den omsorg, den har behov for, så det er jo vores pligt som producenter at skabe møbler, der kan holde til det omsorgssvigt. For sofaen skal bare være der og være klar til at gribe os i hverdagen. Det er det, mange opfatter som værende god kvalitet i dag.

Men god kvalitet og lang levetid kræver i virkeligheden flere ting – se Anders’ bud på 5 af dem her.

1. Behovet

– Hvis man gerne vil være sikker på, at ens sofa kan holde i mange år, så er det jo først og fremmest vigtigt, at man finder den helt rigtige sofa, som passer til den måde, man lever på. Det svære er jo, at den både skal passe til det liv, du lever nu, og til det liv, du har tænkt dig at leve i fremtiden.

– Det gode sofakøb starter med en analyse af sig selv og sine forbrugsvaner. Hvordan bruger vi vores sofa? Skal vi sidde i den, læse i den, er det en sofa, vi bare sidder i et par timer, eller er det dér, vi vil leve vores liv, når vi er hjemme? Og hvor meget tid vil du bruge på at pleje din sofa? Der er klart nogle typer af sofaer, der kræver mere vedligeholdelse end andre – sofaer med blødere komfort vil for eksempel oftest være dem, hvor stoffet vil krølle eller skal bankes oftere.

Paula-sofaen her er betrukket i polyester, som er praktisk til møbler, da det er både slidstærkt, lysægte og let at vedligeholde. Det giver sofaen en lang levetid. Find 3-personers sofaen hos Sofacompany her.

© Sofacompany

2. Komforten

– Når det kommer til komfort, kan det være svært at sætte ord på, hvad der udgør god kvalitet. Skummet og fjedrenes tekniske data i forhold til hårdhed og styrke fortæller dig egentlig ikke noget om sofaens komfort – det, du kan måle på, er ikke nødvendigvis det, du oplever som værende komfortabelt som forbruger. For komfort er en individuel følelse. Og der er heller ikke to sofafabrikanter, der er enige om, hvad der er blødt og hårdt, når det kommer til komfort.

– Det er også derfor, at man nogle gange skal passe lidt på, når man går ud og kigger på sofaer. Det er ikke førstehåndsindtrykket – er den blød eller hård? – der holder. Jeg oplever ofte, at folk kommer ind med overtøjet på og går rundt og sidder og hopper lidt i 10 forskellige sofaer, men de når ikke at finde ud af, hvordan sofaen omfavner dem. Du er nødt til at tage dig tiden til at sætte dig ordentligt ned i sofaen. Brug gerne 5-8 minutter i hver sofa, kig lidt på din telefon, og drik en kop kaffe. Så kan du finde ud af, hvordan den arter sig, når du sidder i den. For når vi sidder i en sofa, så går vores kropsvarme ned i materialerne, og sofaen former sig efter dig.

3. Håndbygget eller ej?

– Det har også en forskel for kvaliteten, om sofaen er håndbygget eller ej – men der er ikke så stor forskel, som der var engang. Forskellen er det menneskelige touch. At en person med øjne og viden betragter og tilpasser sofaen.

– For eksempel vil man i en masseproduktion måske lave noget efter et mål på 14 cm, men når Sofacompany laver den sidste finish i hånden, kan det godt være, at vi lige skal stramme tekstilet, så der kun er 13,8 cm i stedet. Så er sofaen straight og ser pæn ud frem for at holde målene. På den måde bliver det mere en bedømmelse fra sofa til sofa. Det er også derfor, at alle vores sofaer hos Sofacompany varierer en smule i mål – for at give pladsen til den individuelle tilpasning, så den kommer til at se perfekt ud.

Holder er en ny sofa fra Sofacompany, som sender tankerne tilbage mod 80’erne – og som har gode forudsætninger for at holde i mange år med sin solide stålramme og indmad af HR-skumfyld. Find den her.

© Sofacompany

4. Størrelsen

– Noget af det vigtigste er at få valgt en sofa i den rigtige størrelse i forhold til sit hjem – noget, folk desværre ikke altid lykkes med. Når man kigger på sofaer online eller i et stort showroom, fornemmer du bare ikke størrelsen på en sofa.

– Derfor kan det være en god idé at måle den måle op og sætte malertape på gulvet. Der er ikke noget mere irriterende end at skulle gå uden om sin sofa, når man skal på toilettet. Så det vigtigste er at finde den rigtige sofa, som passer til den individuelle families behov, så man har lyst til at bruge den i mange år.

5. Er høj pris lig med høj kvalitet?

– Man kan sagtens lave prisvenlige designersofaer – det handler bare om at finde de bedste hænder de rigtige steder i verden og bruge de materialer, der er til stede dér. Når man taler om prissætning, er man også nødt til at overveje, at der jo findes tonsvis af forskellige prisstrategier –er du en kæde, der giver rabat på rabat på rabat, så tager du jo en overpris for varen for overhovedet at kunne give den rabat. Det er også derfor, at vi hos Sofacompany har valgt aldrig at give rabat, fordi vi hellere vil give kunderne den bedst mulige pris hver dag.

Noa er en rigtig flydersofa, som bag sit elegante ydre gemmer på et stel i FSC®-certificeret træ, som du får livstidsgaranti på. Find sofaen her.

© Sofacompany