© @andsbjerg, @ninnapo & @mettehdaugaard

Jeres lækre sofaborde

I denne uge har vi fundet seks lækre side- og sofaborde fra vores følgere på Instagram. Bordene har ikke kun en praktisk funktion, men bidrager også æstetisk i indretningen.

Smukke borde hjemme hos jer

I de fleste hjem findes et sofabord; et sofabord, som ikke alene har den praktiske funktion at kunne sætte kaffekoppen på, men som også bliver brugt til at opstille de fineste stilleben på. Ligeledes bliver sideborde mere og mere populære, da disse kan bruges i flere forskellige indretningsammenhænge. De kan både bruges i en skøn entre, i et afslappende læsehjørne eller som dekorativt bord ved sengen.

Hvis du vil dele billeder af din designklassiker, kan du anvende hashtagget #bobedresklassiker. Måske bliver det dit billede, vi bruger næste uge.

Følger du os ikke allerede, kan du finde vores Instagramprofil under @bobedredk. Du kan desuden altid dele dine billeder ved at anvende hashtagget #bobedre.