
3 indretningstips der gør dit hjem lysere
Med disse genveje kan du nemt gøre en stor forskel i selv små og mørke rum.
AfGruer du for efteråret, hvor lyset forsvinder og hjemmet føles mere mørkt? Hvis du gerne vil beholde dit lyse, luftige hjem og følelsen af, at sommeren aldrig ender, er der flere ting, du kan gøre i din boligindretning.
1. Luk lyset ind
Et af de steder, hvor du virkelig kan gøre en stor forskel for lysindfaldet i dit hjem er med skydedøre, der tilfører masser af lys, luft og åbenhed. Store skydedøre i glas vil give dig fornemmelsen af sommer hele året, da selv det sparsomme lys i vinterhalvåret lukkes ind.
I dag findes der mange smukke skyde- og foldedøre, så du kan finde en version, der passer til dit hjem - stort som småt. Hvis du bor i lejlighed, kan du også overveje muligheden for indvendige skydedøre, der kan åbne op mellem rummene og derved skabe mere lys.
Ud over det smukke naturlige lysindfald giver skydedøre dig også en næsten usynlig overgang mellem inde- og uderummet, og det giver følelsen af flere kvadratmeter. Især skydedøre med vinduesrammer i aluminium med glas fra gulv til loft får hjemmet til at fremstå stilrent og elegant.
Tip: Hvis du overvejer at indstallere skydedøre, så tænk over placeringen i forhold til verdenshjørner, så du udnytter lyset bedst muligt.
2. Lyse gulve
Lige nu er det en stor boligtrend at male sine vægge i dybe farver som mørkeblå, grøn og bordeaux. Farver som disse giver hjemmet et råt, kontrastfyldt look, men kan nemt få både store og små rum til at føles meget mørke. Det stiller store krav til, hvordan du ellers indretter dig, for at få bragt mere lys ind i rummet.
Det er oplagt at vælge et gulv i lyse nuancer, da du derved får en stor overflade, der reflekterer det naturlige lys ud i resten af rummet. Det vil samtidig være en smuk kontrast til farverige vægge, der giver mere harmoni i rummet.
Hvis du har et mørkt gulv og ikke ønsker at lysne det eller lægge nyt, kan du få stor effekt blot ved at lægge et flot, lyst tæppe på gulvet.
Tip: Puder med plantemotiver er en simpel måde at tilføre hjemmet små detaljer på, som giver en sommerlig fornemmelse. Hvis du ikke er til print, kan du finde puder i fine grønne nuancer, som fremkalder associationer til den nordiske sommer.