
Tendens: Tone-i-tone borddækning
Bordet skal denne vinter dækkes tone-i-tone med et tvist af natur. Det giver et harmonisk, afslappet og indbydende look
AfDæk et stilrent bord i én nuance og få et elegant vinterlook med en afslappet stemning, hvor maden kommer i fokus. Tone-i-tone borddækning skaber harmoni og hygge omkring middagsbordet og fungerer perfekt til en mørk vinteraften i godt selskab.
"Når man vælger at arbejde med en ensfarvet borddækning frem for et mix og match af porcelæn, vil maden være i fokus og træde mere frem på tallerknerne," siger IKEAs indretningsekspert Majken Haar Sørensen.
Hun forklarer, at de forskellige tone-i-tone farver passer til forskellige anledninger.
"De mørke toner er gode sammen med sølv, guld og messing til at give en intim og hyggelig stemning, mens de lyse nuancer er gode til at skabe en meget enkel og moderne borddækning, hvor det simple er i højsædet."
Majken Haar Sørensen mener, at man let kan tviste både den lyse og den mørke tone-i-tone borddækning for at tilpasse bordet til julen.
"Bordet kan mikses med traditionelle røde farver for at få et klassisk julebord eller med mere lyse, grafiske farver for at skabe et moderne julebord," forklarer hun.
Her er hendes fem tips til at dække et stilrent vinterbord i tone-i-tone:
1: Sæt maden i fokus med sort service
Sort og mørkegrå service er de perfekte tone-i-tone farver til at fremhæve maden, fordi farverne træder i baggrunden og lader madens flotte nuancer være i fokus. Farverne skaber desuden et klassisk og elegant look og er et ideelt valg til mørke vinteraftener med masser af stearinlys, fordi de mørke nuancer skaber en hygge og intimitet omkring spisebordet.
2: Miks tone-i-tone med træ
Brug træmaterialer for at få mere natur ind i borddækningen. Træet er med til at bryde en tone-i-tone borddækningen uden at tilføje andre farver til looket, hvilket giver et harmonisk og cool tvist. Tilføj for eksempel træskærebræt i massivt træ og enkelte trætallerkener mellem de sorte for at give et sort bord kant uden at ødelægge det elegante og stilrene udtryk.
"Det giver generelt et dejligt tvist at inddrage naturen og årstiden. At inddrage naturen i sin boddækning kan give en masse varme, liv og hygge til opdækningen. Det er muligt at bruge alle de ting, der er lige ved hånden som grene, bark, mos, kogler og bær – kun fantasien sætter grænser," forklarer indretingsekspert Majken Haar Sørensen.
4: Supplér stilen med antikt sølv
Brug sølvfade og bestik med et antikt udseende for at bryde med det stilrene service. Det skaber en cool kontrast og en nostalgisk stemning, som passer perfekt til en hyggelig vinteraften. Sølvelementerne er, ligesom træmaterialerne, med til at bryde tone-i-tone looket uden at det går ud over farvekoordineringen.
"Man behøver ikke altid at skulle ud at investere i noget nyt for at give liv til borddækningen. Hiv gerne arvestykkerne frem, det er med til at give udtrykket personlighed og kant," siger Majken Haar Sørensen.
Til tone-i-tone bordet kan du bruge alt fra antikke sølvfade til bestik og lysestager for at skabe en sammenhæng i borddækningen.