Tips til det perfekte soveværelse
Funktionalitet og følelse er begge vigtige når man indretter sit hjem. Dette gælder også når vi taler om det rum, hvor mange af os bruger aller flest timer - nemlig soveværelset. Få fifs til bedre indretning og bedre nattesøvn i denne artikel.
AfDet er vigtigt at have god plads i soveværelset. For mange nipsting eller møbler kan give en indetrængt følelse - og det er ikke optimalt i et værelse, hvor afslapning er det vigtigste. Neutrale farver kan ligeledes skabe ro i lokalet, så hold dig fra de alt for vilde indretningsprojekter i netop dette værelse.
Det er fristende at forfalde til de tynde lyse gardiner i lækkert materiale - men det er vigtigt, at et soveværelse kan blive mørkt. Mørke sikrer en rolig søvn, da der bliver dannet mest af det søvnhormonelle stof melatonin i fuldstændigt mørke.
Soveværelset er et af de mest private rum, så derfor skal du selvfølgelig også have nogle personlige favoritter derinde. Man behøver ikke gemme alle ens yndlingsting til stuen! Man skal føle sig tryg og godt tilpas i sit soveværelse.
De fleste af os har nok et favorit sengesæt som vi elsker at have på. Tænk på, hvor meget bedre du sover i lækkert sengetøj af en god kvalitet end i en billigere udgave i ringere materiale. Ikke nok med, at det giver god nattesøvn, så er der intet der kan løfte indtrykket af et soveværelse som skønt sengetøj.
Læser du om aftenen - så er et sengebord nok en god idé. Har du meget tøj - så sørg for at finde en praktisk opbevaringsmetode, så det ikke skaber uro i rummet. Sørg for at få forenet det funktionelle med det æstetiske, så får man en dejlig natteaøvn i skønne omgivelser.
Det er derudover en god idé at tænke i forskellige højder i soveværelset. Har du en høj seng, så er et lavt sengebord måske en god idé og eventuelt nogle høje hylder på væggen. Det skaber dybde i lokalet og sørger desuden for, at du har plads til flere møbler uden at det ser mokket ud.
Og sidst men ikke mindst - ud med det fjernsyn. Det er ikke et visuelt flot møbel og lyset fra monstrummet lige inden du skal sove er decideret skidt for din nattesøvn.