Funktionelt soveværelse med hyggelig hulestemning

I dette soveværelse var der mange funktioner, der skulle løses. Mest af alt skulle det være hyggeligt og roligt.

Soverommet er harmonisk i rolige toner
© Pia Winther

Mørke farver skaber ro

Et hyggeligt, roligt og funktionelt rum med plads til tøj og en hel familie var præmissen for dette soveværelse på 12 m2 i et hus i Brønshøj. Det kunne umiddelbart lyde som en nærmest umulig opgave, men her er den løst til perfektion – nok især fordi en brun-grå baggrund skaber en rolig ramme for et lige så harmonisk valg af interiør, hvor et hjemmebygget skab virker som en kontur på væggen. I huset bor Signe Hedemann Mikkelsen, hendes mand, Søren, og deres søn, Svend på tre år.

Lekker farge og behagelig seng på soverom
© Pia Winther

Et multifunktionelt rum

Huset er gammelt og skævt, og opbevaringspladsen er ikke stor. Derfor besluttede parret sig for at bygge deres eget skab, samtidig med at de kunne udnytte pladsen under de skrå vægge.

– Det var lidt af et multifunktionelt rum, vi skulle have. Vi sover alle tre i soveværelset, og derfor er sengen kæmpestor, nemlig 210 x 210. Oveni skulle der være plads til så meget af vores tøj som muligt. I de sidste år har vi arbejdet benhårdt på at få flere farver ind i vores hjem. Samtidig har vi også fokus på gode, smarte løsninger, der meget gerne er så funktionelle og hjemmegjorte som muligt, fortæller Signe.

Spesialtilpasset garderobeskap på soverommet
© Pia Winther

En hyggelig hulestemning

– I rummet her har det været vigtigt for os at skabe en hyggelig hulestemning, som vi har gjort med den mørke farve. For vi opdagede, at soveværelset er det rum i huset, vi tilbringer flest timer i, selvom vi sover i de fleste. Derfor vil vi helst ikke forholde os til meget mere derinde, siger Signe.

© Pia Winther