Kvinder behøver mere søvn end mænd, fordi de multitasker
© iStock

Derfor skal kvinder sove længere end mænd

Er der konflikter om søvn i soveværelset, så bør mændene måske give sig. Se årsagerne her.

Hvem har brug for mest søvn - kvinder eller mænd?

Diskussion raser i soveværelserne: Hvem har brug for mest søvn, kvinder eller mænd?

Det er et meget kontroversielt område at bevæge sig ind på. Det kan de fleste sikkert skrive under på.

Spørger man videnskaben, så peger den ellers ret entydigt et sted hen - på kvinden. Det er der flere årsager til.

Ro til hjernen

  • "En af de vigtigste funktioner ved søvn er at give hjernen mulighed for at komme til hægterne igen og reparere på sig sig selv". Det indlysende faktum fremhæver den engelske søvnforsker Jim Horne i sin bog Sleepfaring: A Journey Through the Science of Sleep, og han fortsætter:

  • "Den del af hjernen, som er ansvarlig for blandt andet tanker, erindring og sprog gør under den dybe søvn sig fri af sanseapparatet og begynder at restituere sig," fortæller Jim Horne ifølge The Independent.

  • "Jo mere du bruger din hjerne om dagen, jo mere restituering og søvn behøver du", fortsætter Jim Horne, og her er det, at kvinders større søvnbehov kommer ind i billedet.

Hvem har brug for mest søvn - mænd eller kvinder
© iStock

Kvinder multitasker

  • "Kvinder har en tilbøjelighed til at multitaske og til at gøre mange ting samtidig. Derfor bruger de større dele af deres hjerner, end mænd gør, og af samme grund har kvinder et større søvnbehov," hævder professor Jim Horne.

Det er dog ikke meget mere søvn, kvinder har behov for. Ifølge Jim Horn er det kun ca. 20 minutter. Men det er heller ikke så lidt, når diskussion står om, hvem der skal tage ungerne op.

Kvinder sover lettere

Problemet er, at forskningen også viser, at kvinder har det med at sove lettere om natten. Det er der mange årsager til. Her er nogle stykker af dem.

  1. Det er kvinder, der føder og ammer. Det er en medvirkende årsag til, at kvinder er mere disponeret for at vågne op ved svag støj om natten.
  2. Den mest opfriskende form for søvn er den, der ligger tidligt på natten. Ifølge Jim Horn viser studier, at kvinder desværre har en tendens til at vågne lettere end mænd i netop denne periode.
  3. Når par deler seng, og partnerne ligger og vender og drejer sig i løbet af natten, så forstyrrer den tungeste del af parret hyppigere den lette end omvendt. Da det som regel er kvinder, der er de letteste, så er det også her kvinderne, der trækker det korteste strå.
  4. Mænd snorker kraftigere end kvinder. Derfor er det også på dette område mest kvinderne, der får forstyrret deres søvn.

Selvom forskningen ikke er entydig, er der meget, der peger i retning af, at kvinder har et større søvnbehov end mænd. Derfor er det måske værd at overveje for mænd at lade kvinderne få lidt mere af deres tornerosesøvn, hvis der altså er konflikter om søvn i soveværelse - i det mindste 20 minutter mere.

Kilde: Dailymail og The Independent