9 smarte fifs, der gør dit soveværelse lækkert og indbydende
Der findes mange tips og tricks til, hvordan man opnår et hyggeligt soveværelse, hvor man har lyst til at opholde sig. Vi har samlet en guide til det hyggelige soveværelse således du kan få inspiration til netop dit hjem.
AfI de kolde måneder er vi mest af alt udsat for mørket. Få derfor nogle lyse elementer ind i dit soveværelse, eksempelvis lyst sengetøj eller lyse og rolige billeder på væggen. Husk dog, at man får den bedste nattesøvn, hvis rummet er komplet mørkt - så undgå de lyse og lette gardiner.
Det er fornuftigt at lade sit soveværelse være i rolige og neutrale farver, som skaber ro. Men husk, at det stadig er en del af dit hjem - så hvis du elsker blålige farver så find en lys og rolig nuance af denne.
Et soveværelse, som mest af alt fungerer som opbevaringsrum er ikke særlig hyggeligt. Få de unødvendige ting ud af rummet - eller gemt godt væk, og nyd, at dit soveværelse er et luftigt og rart sted at befinde sig.
Vi bruger mange timer i vores soveværelse og mange timer, hvor det vigtigste formål er afslapning. Sørg derfor for at lade dit soveværelse indbyde til afslapning. En god behagelig seng, møbler som indbyder til afslapning og rolige materialer og farver.
Soveværelset kan let gå hen og blive hvidt-i-hvidt. Du kan komme udover dette ved at pynte dine vægge med et lækkert tapet i rolige farver. Tapetet kan give kant til et ellers stringent rum.
Vi har det med at gemme vores yndlings-pynt til stueområderne. Men vi bruger altså mange timer i vores soveværelse, så hvorfor ikke nyde nogle af dem derinde? Flyt dine lækre vaser eller søde lysestager ind i soveværelset og stå op til dine yndlings-ting hver morgen.
Det er fristende at springe ud af dynerne om morgenen, men det er altså lækrere at komme hjem og kunne putte sig under de flot redte dyner. Desuden får en redt seng rummet til at synes større.
Rolige farver kan også være mørke. Du kan skabe en hulestemning i dit soveværelse ved at lade mørke farver pryde vægge og interiør. Her er tapet matchet med sengetøj og puder og skaber sammenhæng i rummet.
Mange af os bruger soveværelset som et stort klædeskab. Men det skaber selvsagt rod både i rummet og for øjet med alt det tøj. Så få det gemt væk i skabe og skuffer og brug i stedet den overskydende plads til at skabe luft og rum.