Smykkedesigneren Julie Sandlau sælger gennemdesignet herskabsvilla

Du kan godt spare maleren, hvis du køber Julie Sandlaus Hellerup-palæ - for her er alle farver nøje afstemt.

Julie Sandlaus stue
© danbolig.dk

Smykkedesigneren Julie Sandlau og hendes mand, Dennis, har sat deres patriciervilla i Hellerup til salg. Det er der sikkert en god grund til.

Men man spørger sig selv: hvorfor i alverden vil de væk fra det gennemdesignede og smukt afstemte hjem?!

Bare se denne stue med nuancer mellem lavendel, gråt og varm brun.

Man kan ikke andet end håbe, at den nye ejer ikke går grassat med den store hvidtekost og gør villaens interiør kønsløst mat og kridtehvidt.

Herskabsvilla på Hartmannsvej
© danbolig.dk

Julie Sandlaus bolig er opført tilbage i 1893 og købt af smykkedesigneren i 2006 for 6,8 millioner. Det var dengang inden finanskrisen, hvor boligmarkedet buldrede derudaf, og boligpriserne var skyhøje.

Alligevel har Julie Sandlau og gemal tilladt sig at smide 5 millioner oven i købsprisen, så udbudsprisen i dag er 11.950.000 kr.

For det beløb vil køberen så også få 189 kvadratmeter Hellerup-bolig, en grund på 758 kvadratmeter samt et yderst smagfuld og gennemtænkt bud på, hvordan en herskabsvilla af denne art kan tage sig smuk og tidssvarrende ud med respekt for ejendommens historie og egenart.

Samtalekøkkenet
© danbolig.dk

Samtalekøkkenet med indbygget pejs. Der er indkig til flammernes spil både fra spisestuen her og fra stuen.

Hall'en
© danbolig.dk

Entreen og trappen til soveværelserne på 1. sal. Også her med meget velvalgt varm grålig tone på væggene. En farve, der er i fin samklang med det sandtonede trægulv.

Sandlaus køkken
© danbolig.dk

Det specialfremstillede køkken med udsigt til villaens hævede terrasse, som der er trinfri adgang til.

Terrasse
© danbolig.dk

Stor terrasse så tæt på køkkenet, at dette også med god ret kan karakteriseres som udekøkken til de varme sommerdage.

Trampolin
© danbolig.dk

758 kvadratmeter have med smukke tilvoksede træer og uden tidskrævende blomsterbede. Og selvfølgelig med plads til stor trampolin.

Farver fortsat
© danbolig.dk

Farvekonceptet fortsætter oppe på 1. sal i soveværelserne, både i gulvtæpperne, sengetæppet og gardinerne.

Pink prinsesse
© danbolig.dk

I børneværelset bryder der naturligvis en lyserød nuance igennem i prinsessesengen.

Master bathroom
© danbolig.dk

I det store badeværelse på 1. sal er tagspærrene i brændte brune nuancer fritlagte, så de også kan spille med i farvesymfonien.

Se mere hos Danbolig
© danbolig.dk

Se plantegninger, salgsopstillinger og flere billeder af Julie Sandlaus bolig på Danbolig.dk.