Tips til dit grønne liv

Fugle i haven, vandreture og vaser er alt sammen med til at gøre din hverdag mere grøn

Det søde fugleliv
© Eva Solo

Inviter fuglelivet tættere på. De populære foderkugler og foderrør fra Eva Solo vil gøre efteråret og vinteren hyggeligere både for havens små fugle og os, der kigger på.

Foder gør fuglene friskere og stærkere – og nogle af os bliver gladere, når vi kan observere de små dyr på nært hold. Allerede tidligt i efteråret begynder fuglene at spise ekstra for at forberede sig til vinteren, så det er bare med at få foderet frem. Eva Solos populære vinduesfoderkugle kommer nu i en større variant til større portioner. Foderkuglen er monteret på vinduet og passer derfor godt til dem, som bor i lejlighed. Eva Solo har også et stående foderbræt i sortimentet, som kan stikkes i et bed eller en potte, perfekt til dem, der bor i hus med have. Fyld dem med frø-og nøddeblandinger, sæt dig godt til rette og nyd synet af de fornøjede fugle. Begge tåler opvaskemaskine. Foderkuglen koster 349,95 kr. og foderbrættet 699 kr., Eva Solo.

Spar på vand og energi!
© Ikea

Ikeas blandingsbatterier til badeværelset blander vand og luft og reducerer vandforbruget med op til 50 procent. Derudover reducerer en "koldstartfunktion" forbruget af varmt vand og sikrer, at små hænder ikke brænder sig. Blandingsbatteriet i den nye Brogrund-serie er ingen undtagelse. 499 kr., Ikea.

Tre store vasefavoritter
© Menu / Ferm Living / Broste

Vaser er skønne – især fordi de er skal fyldes med smukke blomster eller planter. Her er tre bud på vaser, vi er vilde med lige nu.

Messing & glas
Échasse, 60 cm, 3495 kr., Menu.

Rustrød keramik
Dual, 48 cm, 799 kr., Ferm Living.

Blåt glas
Gefion, 30 cm, 952 kr., Broste.

Arkitektur: Spektakulær vandresti
© Europaweg.ch

I sommer åbnede verdens længste hængebro for fodgængere: Charles Kuonen Hängebrücke. Broen strækker sig over den dybeste dal i Schweiz og er en del af vandreruten Europaweg, som går mellem de to populære skibyer Zermatt og Grächen – et jordskred ødelagde i 2010 den tidligere vej over dalen. Hvis du vover dig ud på den 494 meter lange og kun 64 cm smalle bro, som hænger 84 meter over dalen, får du en smuk bjergudsigt som belønning. Europaweg.ch