Sådan laver du dine egne planter af stiklinger
Foråret er den perfekte tid til at dyrke planter og stiklinger i. Vi har samlet de 6 mest populære planter, som du nemt kan lave stiklinger af.
© iStock
Stiklinger: Lav dine egne
Har du en yndlingsplante, som du gerne vil have flere af? Eller en plante, som du gerne vil give din veninde i gave?
Så bør du måske overveje at lave små stiklinger. En stikling er en afskåret plantedel, der plantes i jorden for at skabe en helt ny plante. Det kan være et ret sjovt projekt.
Derfor hører der sig også en lille advarsel til. Der kan meget hurtigt gå sport i plantebørnehaven.
Så lidt kræver det at lave stiklinger
Det kræver ikke ret meget, før du har en hjemmedyrket plante. Det eneste du behøver er:
- Hovedplanten
- En saks
- Potter/krukker
- Jord
- Vand
Vi har samlet de 6 mest populære planter, som du nemt kan lave stiklinger af:
1. Stiklinger af pelargonier
Pelargonier er lette at formere, da de ret nemt slår rødder i både vand og jord.
Da planten typisk går i dvale om vinteren og dermed ikke vokser, er det bedst at vente indtil planten er kommet ud at sin vinterdvale og begyndt at vokse igen, før du laver stiklinger.
Det er oplagt at lave stiklinger af det, som du klipper af når den skal beskæres. De øverste stiklinger fra topskuddene, altså de unge skud, der ikke blomstrer giver de bedste planter.
Når du klipper eller skærer stiklingen af, skal det gøres lige under et blad. Inden du planter den i en potte med jord, skal du brække de nederste 2-3 blade af, for at reducere fordampningen.
2. Hibiscus
Ønsker du at udvide din samling af hibiscus planter, kan det nemt lade sig gøre. Klip stiklingerne af lige under et bladfæste og fjern de nederste blade. Stiklingen skal helst være mellem 5-15 cm lang og efter kun få uger, vil stiklingen danne rødder. Undgå at plukke de grene, der har små blomsterknopper på sig.
Når du har plantet stiklingen, har den bedst af at stå overdækket eller i et minidrivhus af glas, for at holde på fugtigheden.
LÆS OGSÅ: Dyrk din egen avocadoplante.