
Lyddæmpende møbler fra Norm Architects
Danske Norm Architects lancerer en ny kollektion, som byder på lyddæmpende skabe til hjemmet.
AfMartine Hestbæk Jacobsen
Akustiske skabe
Det danske brand Norm Architects lancerer sin nye kollektion med akustiske opbevaringsmoduler for Zilenzio. Skabene er designet til at absorbere visse frekvenser af lyd, hvor der er mest brug for det.
Det lyddæmpende møbel skal forbedre akustikken og kan samtidig anvendes som et stilrent og enkelt opbevaringsmøbel.
Tone Cabinets er kreeret for det svenske brand Zilenzio, der specialiserer sig i akustiske produkter. Skabene er specielt designet til at absorbere støj og samtidig være et stilrent og funktionelt opbevaringsmøbel.