© Signify

Fra glødepære til sparepære og til i dag – her er nutidens bedste bud på belysning

Først kom glødepæren – så blev den udfaset på grund af dens høje energiforbrug. Så kom halogenpæren – og nu er også den ved at være væk. Hvorfor egentlig, og hvilken pære skal du vælge i dag?

© Signify

Sparepæren

Vi husker måske alle perioden, hvor sparepæren var det nyeste og smarteste på markedet. Hvor tålmodigheden blev testet og tåen blå, når du sparkede den ind i hjørnet på sofabordet, fordi du ventede på, at lyset i pæren skulle nå sin fulde styrke.

En sparepære er i virkeligheden en form for bukket lysstofrør, som giver lys via kviksølvdampe og ædelgasser, der bliver til synligt lys ved hjælp af et fluorescerende stof på indersiden af røret. Og hvis vi ser bort fra den lange opvarmningstid, så sparede den os for både penge og energi – deraf navnet.

En sparepære kan lyse mellem 6.000 og 15.000 timer, før den går ud – en ulempe hos sparepæren er dog, at lyset bliver dårligere i løbet af dens levetid. Til sammenligning kunne glødepæren lyse cirka 1.000 timer. Og så er sparepæren cirka fem gange så energieffektiv som glødepæren.

LED-pæren

Men også sparepæren har fundet sin overmand og er i gang med at blive udfaset til fordel for LED-pæren. LED er en forkortelse for ”Light emitting diode”, hvilket i overordnede træk forklarer fysikken bag pæren her, hvor en diode udsender synligt eller infrarødt lys, når der sendes strøm igennem.

Og nu begynder energiforbruget virkelig at ligne noget. Til sammenligning med en glødepære bruger en LED-pære nemlig helt op til 90 procent mindre energi, og så har den en levetid på op til 22 år.

© Signify

Ultra Efficient LED

Dette leder os videre til det nyeste og mest energibesparende skud på stammen fra Philips, nemlig Philips Ultra Efficient LED-pæren. Den bruger mindst 50 procent mindre energi end en tilsvarende standard Philips LED-pære, og så har den en levetid på hele 50 år. Du kommer altså næppe til at skulle købe en ny igen lige foreløbig.

Med Ultra Efficient LED-pæren fra Philips kan du desuden spare op til 230 kr. per pære på elregningen årligt, hvis du skifter fra en 60W glødepære til en Philips Ultra Efficient LED-pære med samme lysudbytte. Pæren er lidt dyrere i køb, men tjener sig helt sikkert ind på sigt – og så behøver du ikke tænke over, om pæren mon snart skal skiftes. Det skal den højst sandsynligt ikke.

Philips Ultra Efficient LED forhandles hos Fog, Bilka, Davidsen, Lysmesteren, Power og XL Byg.