
Børneværelsets klassiker fylder rundt og lanceres i mega-version
Ball-lampen så dagens lys for 50 år siden og bliver i dag anset som en klassiker. Nu bliver den lanceret i mega-version i flere farver.
AfBørneværelsets sengelampe
Du kender garanteret den lille, runde sengelampe, der var monteret på væggen med en magnet. Mange er vokset op med den lille smarte lampe som sengelampe – og mange har været irriterede over, at den hele tiden faldt ned, fordi magneten ikke var stærk nok.
Der er naturligvis Ball-lampen, vi taler om. En klassiker, der i de 50 år, der er gået siden designeren Benny Frandsen i 1968 fik ideen til lampen, har gennemgået en del forandringer. Fx er magneten blevet stærkere, så man ikke længere skal være bange for at få Ball i bolden.
Nye udgaver som bordlamper, væglamper og pendler
Men der er også tilføjet flere modeller til Ball-serien, der i dag omfatter bordlamper, væglamper, gulvlamper og pendler. De mange modeller af Ball-lampen findes desuden i et væld af farver og materialer, der følger tidens trends.
– Selvom Ball er 50 år gammel og stadig en bestseller, betyder det ikke, at vi holder op med at udvikle på den, lyder det fra Ball-lampens designer, Benny Frandsen, som skabte Frandsen Ligthing på successen med Ball.
Det seneste eksempel på, at Ball stadig videreudvikles er den nye Ball Mega, som du kan læse om længere nede i artiklen.