Living&more 2 pers. sofa - Teddy - Brun
© Living&more

Shop trenden: 6 bløde lænestole

Bløde, voluminøse lænestole er kommet for at blive. De indbyder til indendørs hygge, fordybelse og ro. Her er 6 bud på den perfekte lænestol.

En blød trend

En tilbagelænet lænestol betrukket med blødt fåreskind lyder umiddelbart som den perfekte kombination. Og det lader til at have hold i sig, for en række velkendte, danske designvirksomheder har for længst taget den bløde trend til sig.

Klassisk designstol i fåreskind
© Warm Nordic

Relancering af en klassiker

Den danske designvirksomhed, Warm Nordic, har blandt andet relanceret den skønne, asymmetriske lænestol kaldet Fried Egg, som den danske arkitekt Hans Olsen designede i 50’erne.

Stolens flade armlæn inviterer en til at smide benene op, og dette kombineret med det bløde fåreskindsmateriale gør, at stolen emmer af hygge og afslapning.

Fried Egg Sheep loungestol, 31.999 kr., Warm Nordic.

Living&more 2 pers. sofa - Teddy - Brun

Kan du huske den trygge og varme følelse af at kramme din bløde yndlingsbamse som barn? Møbelbrandet Living & More har netop lanceret en ny udgave af sofaen Teddy, som med sit bløde plysstof og skønne brune nuance kan vække følelsen af gode barndomsminder, når man sætter sig til rette og bliver omsluttet af det bløde stof.

© Living&more

Som et kram fra bamsen

Kan du huske den trygge og varme følelse af at kramme din bløde yndlingsbamse som barn? Møbelbrandet Living & More har netop lanceret en ny udgave af sofaen Teddy, som med sit bløde plysstof og skønne brune nuance kan vække følelsen af gode barndomsminder, når man sætter sig til rette og bliver omsluttet af det bløde stof.

Den nye sofa følger tilmed tidens store boligtendenser, fx er den skønne brune nuance i et med denne sæsons fokus på smukke jordfarver. Desuden er bløde former og kanter blevet moderne i hjemmet, hvilket også er en tendens, der kommer til udtryk i Teddys design i form af sofaens organiske former

2 pers sofa - Teddy - Brun, 4.999kr, Living&more

Hvid lænestol i fåreskind
© GUBI

Skulpturelle og organiske former

Også GUBI har designet en smuk og stilren lænestol i fåreskind, som kan give kant til enhver indretning.

Stolen har en flot skulpturel og organisk form, som giver den et blødt udtryk, og den fås i forskellige hvide toner, så man kan vælge den, der passer allerbedst til ens egen indretning.

Stay Lounge Chair sheepskin, 11.864 kr., GUBI.

Dejlig lænestol i ukæmmet fåreskind
© Paustian

En moderne møbelklassiker

Paustians Muslingestol, eller Arctanderstolen, som den også kaldes, er en moderne møbelklassiker, som så sit lys for første gang i 1944. Den var herefter ude af produktion i en årrække, hvorefter den blev genintroduceret i 2016.

Stolen fås i en række forskellige farver og materialer, herunder et flot ukæmmet fåreskind, som kan give hygge og kant til indretningen.

Arctander Chair - Gotland Sheepskin grå, 37.999 kr., Paustian.

Flot og stilren lænestol i fåreskind
© &Tradition

Åben og omfavnende lænestol

&Tradition har også leget med det skønne fåreskind, hvilket viser sig ved Viggo Boesens flotte loungestol, Lille Petra, som han designede for &Tradition i 2018. Stolen blev oprindeligt introduceret tilbage i 1938, hvor den vakte stor international opmærksomhed.

Den emmer af loungestemning med dens åbne og omfavnende design, som ligeledes giver mulighed for mange forskellige siddestillinger.

&Tradition Lille Petra lænestol, 32.995 kr., fundet hos Luxo Living.

Klassisk stol lanceres i fåreskind
© MAZŌ

Ikonisk stol med et nordisk tvist

Denne ikoniske stol er designet af Magnus Læssøe Stephensen i 1935, men er siden blevet relanceret af designvirksomheden MAZŌ, der har produceret den klassiske stol i det populære materiale fåreskind.

Stolen er skabt til at leve i og med det formål at øge kvaliteten af folks liv. Med det nye fåreskindsmateriale formår MAZŌ at give stolen et nordisk og stilrent udtryk.

MAZŌ TMBO Lounge, 24.995 kr, her hos unum.dk