Ro og rene linjer

Pernille Nørgaard og hendes kæreste lever et aktivt liv med to travle karrierer, fem børn tilsammen, sport og fritidsliv.

© skovdal.dk/Kasper Kamuk

Køkkenet her er som i mange andre danske hjem husets samlingspunkt og mødested. Det er stedet, Pernille Nørgaard og hendes kæreste og deres tilsammen fem børn opholder sig efter en travl arbejdsdag - og både laver mad, spiser, læser aviser, ser tv eller sidder med den bærbare.

Så det skal være et sted, der er rart at være. Og som så mange andre familier i dag, er familielivet indrettet, så der nogle dage er mange børn og andre dage ingen.

Men uanset hvad, så er det i køkkenet og ved spisebordet, livet leves. Også når det kun er Pernille og kæresten, der er hjemme. Parret har netop købt hus i Holstebro, og da der skulle vælges nyt køkken, var det både to køkkener og to familier, der skulle integreres.

De blev enige om HTH’s nye model VH-7 med et let og svævende look og rene, rette linjer. Køkkenet har både vertikale og horisontale linjer og syner meget enkelt og elegant med de grebsløse fronter.

  • Vi har bevidst fravalgt en køkkenø med plads til barstole, for vi sidder alligevel altid ved spisebordet. Men vi ville for alt i verden ikke undvære løsningen med hårde hvidevarer og kaffemaskine indbygget i væggen. Det er simpelthen så praktisk og fungerer perfekt for os.

For os var det også essentielt med gode arbejdspladser, så vi kan arbejde flere i køkkenet, og at arbejdsgangene er nemme og uhindrede, selvom vi er mange til at lave mad.

Køkkenet er valgt i en både hvid og sort sektion, for at det ikke skulle blive alt for lyst. Hvidt i den ene ende med modulerne og den ektraordinære emhætte fra Eico. Og sort i den anden ende med ”maskinvæggen” og skabselementet, der står flot til det mørke flisegulv.

© skovdal.dk/Kasper Kamuk

Køkkenet ser næsten ud, som om det er løftet. Bemærk den markante, men fine overgang mellem det sorte skifergulv og det lysere egeplankegulv.

© skovdal.dk/Kasper Kamuk

Designet er helt stringent i det nye VH-7-køkken fra HTH. Parret har valgt at holde sig til hvidlakerede moduler og fronter, selvom de kunne vælge mellem andre farver eller at blande flere farver på fronterne. Hårde hvidevarer fra AEG, emhætten Cylindra er fra Eico.

Lange lige linjer i modulerne giver ro.

© bobedre.dk

Flot dybde i de grebsløse fronter. Bordpladen i hvid corian er fra Spekva.

© skovdal.dk/Kasper Kamuk

Kontrast i både materialer, farver og design. Skabsvæggen er i sortbejdset eg.

FAKTA OM DANSKE BOLIGARKITEKTER
Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Gå på opdagelse blandt de flere hundrede projekter, der allesammen er beskrevet og illustreret, på danskeboligarkitekter.dk.

Danske BoligArkitekter er en ordning med flere end 100 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden. Alle medlemmer er dækket af Danske BoligArkitekters særlige ansvarsforsikring, der også dækker rådgiveransvar, selvom arkitekten lukker sin virksomhed.