

Lukas Forchhammer, forsanger i bandet Lukas Graham, og hans kæreste Rillo har skabt et unikt køkken med iøjenfaldende kontraster, gennemtænkte materialemiks og bæredygtighed for øje. Få inspiration til stilen her.
AfMeget karakteristisk for det smukke køkken er også dets enkle og stilrene design. Dette skyldes i høj grad, at al elektronik og elektrisk udstyr er gemt væk bag de smukke fronter.
Derudover er der designet nogle særlige bænke til køkkenet, som er skjult under bordpladen, når ikke de er i brug, og kan trækkes ud, når der er behov for det.
Du opnår et enkelt og stilrent udtryk i køkkenet ved at gemme større, forstyrrende elementer væk såsom en opvaskemaskine, et køleskab, en blender eller lignende.
Gå efter så enkle og ens overflader som muligt. Det giver et ensartet og uforstyrret udtryk, som skaber ro og harmoni i køkkenet.
Parrets køkken er særligt kendetegnet ved den tydelige kontrast mellem de smukke, varme træelementer og de sorte flader, som skaber en skøn dynamik i køkkenet, men på en enkel og stilren måde.
For at skabe et køkken i samme stil som parrets køkken, skal du ikke lade dig skræmme af kontraster - inviter derimod kontrasterne indenfor i køkkenet, men gør det kontrolleret og enkelt.
Hold dig til nogle neutrale og stilrene kontraster uden for mange farver, da mange forskellige farvenuancer let kan skabe et forvirrende udtryk i køkkenet.
Et vigtigt element i parrets køkken er bæredygtighed, selvom det ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje.
De gik efter bæredygtige materialer, da de skulle designe køkkenet. Derudover har de skabt et køkken i en stil og en kvalitet, som gør køkkenet yderst holdbart, hvilket også refererer til deres bæredygtige tankegang.
Så vil du fuldende køkkenstilen, er det et must at tænke bæredygtighed ind helt fra starten.
Se flere billeder fra parrets køkken her.