Klodens mest magiske, mennesketomme steder

En undersøisk by i Kina, et luksusresort i Taiwan befolket af ånder, et tilsandet samfund i Namibia, hvor diamanterne kom flyvende i gamle dage ... Se de forunderlige, forladte steder her.

Undervandsbyen Shi Cheng i Kina

Byen er 1341 år gammel og et af de mest forunderlige steder på kloden. Shi Cheng, eller Løvebyen, blev oversvømmet i forbindelse med konstruktionen af et større elværk i den kinesiske provins.
I dag kan man dykke ned i den menneskeskabte sø og stadig få et glimt af oldtidens verden.

Se flere forladte steder på Brightside.me

Nara Dream Park i Japan - drømmen døde ...

En stort anlagt forlystelsespark i Japan åbnede i de optimistiske 60'ere, men måte lukke et par årtier senere på grund af dårlig økonomi. Nu er der kun de gamle jernspøgelser tilbage.

Luksusresort i Taiwan hjemsøgt af ånder

Det skulle have været et luksuriøst resort ved havet, men allerede under byggeriet, begyndte ulykkerne at vælte ned over Sanzhi i Taiwan.
Arbejdere faldt ned fra stilladser, selvom de var spændt fast, kraner væltede ...
De lokale mente, at stedet var beboet af onde ånder - der blev talt om spøgelser fra japanske fangelejre, hvilket er noget nær det værste, man kan forestille sig på de kanter.
I 1980'erne blev byggeriet simpelt hen standset og har ikke været rørt siden. Selv myndighederne er bange for at frigive flere dæmoner.

Da diamanterne forsvandt, kom sandet ...

Kolmanskop i Namibia var engang en by fyldt med håb, fordi der blev fundet store mængder af diamanter i begyndelsen af 1900-tallet.
En hel by med skoler, hospitaler og velfærd skød op af ørkensandet.
Diamanterne blæste ind med sandet, men det gjorde problemerne også, især da ædelstenskilden var brugt op. Nu er her kun de gamle bygninger og sand ... og mere sand.

Diamantbyen, der forsvandt

Se endnu flere mystiske stederher.

Brasiliansk yacht sank i Antarktis

Båden ligger lige under overfladen i Ardley Cove, Antarktis, som en selvlysende påmindelse om naturens overlegenhed.
Yachten forliste for flere år siden, men kan ikke bjærges.

Colombiansk hotel for rige lukket på grund af selvmord

Hotel del Salto i det smukke område San Antonio del Tequendama åbnede i 1924, og alt var klar til de rige gæster, som skulle nyde den formidable natur og luksus-opvartningen.
Imidlertid blev hotellet ret hurtig kendt for at være et sted, hvor gæsterne begik selvmord. Det gav ikke de bedste anmeldelser, og stedet måtte lukke.

Her blev Hitler behandlet

Et kæmpe militærområde ved byen Beelitz i det tidligere DDR, tæt ved Berlin, ligger i dag helt øde hen. Dette foto viser hospitalet, hvor sårede soldater blev behandlet både under Første og Anden Verdenskrig. Selv Adolf Hitler har været forbi i 1916.

Mexicansk kirke begravet i lava

San Juan Parangaricutiro, en kirke i Mexico, blev opslugt af lava sammen med en hel landsby i 1944. Det skete, da den lokale vulkan gik i udbrud.
Ved et mirakel, som mange vil kalde religiøst, blev klokketårnet og alteret stående intakt. I dag er dette sted et af de mest mærkværdige, ikke mindst på grund af de størkede lava-formationer.