spejl indretning rund cirkel
© Gubi

Instagram-trend: Runde møbler

Vi ser det overalt på Instagram - få inspiration til at shoppe dig med på trenden her.

Vær med på moden

Du behøver ikke at være storforbruger af Instagram for at have lagt mærke til den nyeste trend. Overalt på mediet ser vi runde møbler; både borde, lysestager og spejle har fået den cirkulære form.

Hæng dine lys på væggen

I et let og elegant design kommer den populære runde form til udtryk ved denne fyrfadsholder fra Menu. Det er ikke blot et sted at tænde dine fyrfadslys, men holderen er i sig selv et mindre stykke kunst på væggen.

Holderen findes i flere forskellige farver og størrelser, Menu.

En potte til din plante

Selvom en rund potte ofte er set, så tilføjer den stadig til den nyeste trend på Instagram. Videre giver den med sin støvede farve et roligt udtryk, som passer ind i de fleste skandinaviske hjem. Potten findes i tre forskellige farver og to størrelser.

Ø: 28 cm. x H: 38 cm., 499,00 kr., Ferm Living.

Ø: 18 cm. x H: 24 cm., 299,00 kr., Ferm Living.

Lille spejl på væggen dér...

Vi kan ikke få nok af spejle - og særligt det runde design giver spejlet en ekstra feminin dimension. Videre har spejlet den funktion, at det snyder øjet, og får rummet det hænger i til at se mere rumligt ud, end det måske i virkeligheden er. Dette spejl fra Gubi findes i tre forskellige størrelser, og står rigtig flot i sig selv - men de forskellige størrelser kan også mixes, og hænges op ved siden af hinanden.

60 cm. i diameter, 5.880,00 kr., Gubi.

Ridderne om det runde bord

Bordet fra &tradition har to dimensioner, som de selv beskriver det: "Det er et eksempel på en skulptur, der også fungerer som et bord – og vice versa". Vi giver dem ret i, at bordet er æstetisk smukt, og at det på samme tid udfylder en funktion i hjemmet.

Bordet findes i hvid marmor, og i en varm og mørk Emperador marmor, &tradition.

Geometrisk puf

Skab spil i din indretning med disse cirkulære puffer fra Oyoy. Med de fine farver og grafiske mønstre vil de skabe en fin kontrast til en enkel indretning med rene linjer.

Vælg mellem forskellige farver og find netop den puf, som passer bedst ind i din personlige stil, Oyoy.

Elegant design med spændende form

Woud har taget den nye trend til sig, og har lanceret et dobbelt sidebord og en fin lysestage i den runde form. Både bordet og stagen er præget af et let og elegant design, som passer perfekt ind i den skandinaviske indretningsstil.

Sidebordet står til 2.499,00 kr., Woud.

Lysestagen findes både i en stor og en lille udgave.