Trendguide: Efterårets møbler skal have en særlig form

Trendekspert Sara Ingemann spår, at efteråret 2021 er tiden, hvor vi skal omgive os med statementdesign og møbler med karakter. Se et udpluk lige her!

Møbler med karakter

Vores møbler skal have karakter. De skal være voluminøse, puffede og samtidig fremstå i balance. Hvert objekt fra møbeldesign til accessoires bliver et kunstværk eller en skulptur i sig selv.

Materialevalget er alt fra skum, keramik, sten, horn og træ til aluminium, som bliver gjort blødt og organisk i designet. Cirkulære former bliver kombineret med geometriske linjer for at skabe en ny opsigtsvækkende stil.

Mindebænk i bølget aluminium.

Voluminøs og afbalanceret mindebænk i bølget aluminium designet af Evan Z. Crane.

© Evan Z. Crane
Stol og bord af horn.

Stol og bord skabt i horn. Farverne fra det naturlige materiale har givet designet et unikt udtryk og giver møblet karakter. Design af destroyer / builders.

© Linde Freya Tangelder
Stol i argentinsk mahogni.

Minimalistisk stol fra møbelserien Muebles de Campo i argentinsk mahogni designet af Nick Ross.

© Carl Kleiner
Bord i bøjede former.

Spine-bordet i smukke bøjede former består af to komponenter, en harpiksoverflade og aluminiumbund designet af Studio E.O.

© Studio E.O.

Nostalgi i træ

Designere bliver ved med at arbejde og eksperimentere med træ, både i form, konstruktion og materialesammensætning. Nogle møbler er konstrueret ud fra monomaterialer, og andre får et nyt udtryk i mikset af flere træsorter.

Stilarter som brutalisme, modernisme og funktionalisme inspirerer designere og arkitekter og giver møbler, skulpturer og arkitektur med fokus på træ en ny form for nostalgi.

Smukt sidebord i træ.

TORE-sidebord i skulpturelt design af David Thulstrup for e15. TORE-kollektionen er designet i monomateriale, enten i marmor eller massivt træ.

© e15
Bord fra møbelkollektionen Case Study 01.

Minimalistisk bord fra møbelkollektionen Case Study 01 designet af Odami. Bordet er produceret af Patrick Murphy fra One Woodwork.

© Kurtis Chen
Stol fra møbel- og lampekollektionen Case Study 01.

Det canadiske studie Odami har brugt træ fra et 130 år gammelt rødt egetræ til at designe møbel- og lampekollektionen Case Study 01. Produceret af Patrick Murphy fra One Woodwork.

© Kurtis Chen
Sofa fra Haos.

Der er designet et begrænset antal af denne tidløse sofa. Designstudiet Haos, grundlagt af Sophie Gelinet og Cedric Gepner, har en forkærlighed for moderne design og traditionelt håndværk.

© Haos

Organisk aluminium

Industrielle masseproducerede materialer som aluminium og børstet stål bliver brugt på nye innovative måder. Det hårde
stringente materiale bliver bøjet og gjort blødt og organisk i sit formsprog og er med til at skabe nye materialeminder. Skabe, reoler, borde og stole fremstår skulpturelle med deres bølgede linjer.

Moderne sofabord i aluminium.

Moderne sofabord i konstrueret aluminium designet af Bahraini Danish.

© Bahraini Danish
Rolled Chair skabt af designer Jonathan Nesci.

Den buttede Rolled Chair har et minimalistisk udtryk og er skabt af designer Jonathan Nesci til Patrick Parrish.

© Patrick Parrish
Cloud Table i bølgede former.

Cloud Table i smukke bølgede former designet af Sophie Bille Brahe.

© Sophie Bille Brahe

Ny mytologi

Den håndlavede æstetik, hvor designerne eksperimenterer med gamle håndværk og teknikker, giver møbler og keramik et unikt, organisk og poetisk udtryk.

Naturen er en inspirationskilde til både materialevalg og det færdige design, og processen er ofte lige så vigtig som det færdige resultat. De sarte farver og rustikke former er med til at skabe moderne mytologier.

Keramik i organiske former.

Keramik i organiske og uforudsigelige former. Designstudiet Apparatus har valgt at designe hverdagsobjekter med et meget personligt præg.

© Apparatus
Bogen Södrakull Frösakull.

I bogen Södrakull Frösakull, udgivet af Steidl Verlag, skildrer fotograf Mikael Olsson forholdet mellem menneske, natur og arkitektur i en serie af billeder, der påkalder hukommelse, rum, tid, strukturer, modernitet og alt det, der er forbigående.

© Mikael Olsson
Bord af naturlige og genanvendelige materialer.

Organisk bord, der er lavet af naturlige og genanvendelige materialer. Designet af Kajsa Melchior.

© Kajsa Melchior