Der findes næppe noget mere kedeligt end hvide vægge uden pynt – men samtidig kan det være utroligt svært at finde det helt rigtige at hænge op. Især hvis pengepungen ikke lige er til at købe original kunst, for så ender man hurtigt med en kunstplakat fra det museum, man senest besøgte.
Og det clasher med en af tidens hotte indretningstendenser, som netop er, at man skal udsmykke sine vægge med kunst, der både er original og udtrykker ens personlighed.
Det er selvfølgelig en mulighed, at man selv stiller sig foran lærredet og kaster sig ud i en helt egen fortolkning af moderne eller klassisk kunst. Men lad os være ærlige – det er sjældent andre end én selv og mor, der synes, at resultatet er noget at juble over.
Det synes Frederik Lindskov, der er idémanden bag det nye kunstkoncept Artspoil, også. Han er selv kunstmaler, filosof og nu også opfinder af et modulært kunstsystem, der gør det muligt at skabe et personligt kunstværk ud fra faste moduler.
– konceptet er drevet af en ønske om at demokratisere kunsten ved at nedbryde grænsen mellem kunstneren og kunstindkøberen. Vi gør det således muligt at sætte sit eget præg på værket og finde præcis den form, der passer perfekt til hjemmet, siger Frederik Lindskov.
Artspoil består af et rammesystem, hvor hver ramme måler 25 x 25 cm, og som kan sættes sammen i et uendeligt antal, præcis som man vil. Dertil kommer en såkaldt "spoiler", som er en kvadratisk flise, der klikkes på rammen. Vil man fx have et billede på 75 x 75 cm, sammensættes det af 9 spoilere, som det ses på billedet her ved siden af.
– Vi opfordrer til, at man til, at man "spoiler" værket og sammensætter fragmenter af kunstævrker, foto eller grafik på nye måder i kvadrater. Akkurat som kubisterne pludselig nedbrød virkeligheden i firkanter, cirkler og linjer og åbnede for et nyt formsprog, forklarer Frederik Lindskov, som står bag Artspoil sammen med co-founder og brandingekspert Per Askestad.
Artspoil har netop åbnet deres webbutik, hvor man indtil videre kan vælge mellem 9 serie, hvilket svarer til mere end 100 spoilere, som man altså kan sammensætte præcis, som man vil. Hver spoiler inkl. ramme koster 499 kr.