Indret med skulpturel og stilfuld keramik

Der er noget historisk smukt og stilfuldt over keramik. Dorte Kjettrup og Susanne Holmvang er designerne bag PIECE of DENMARK, der har skabt serierne GUBEL og QUEEN.

Gennem tusindvis af år er keramikkens teknikker blevet brugt til smukke kunstværker og funktionelle genstande, og keramik er ikke blevet mindre populært med tiden. I PIECE of DENMARK’s designunivers bobler det med kreativitet i skabelsen af flotte keramiske skåle og vaser, der befinder sig i spændingsfeltet mellem det klassiske og det moderne.

I en leg med lys og skygger og med vægt på et grafisk og stilrent udtryk er serien GUBEL inspireret af havets magiske og svævende gopler, mens de dybe udskæringer i serien QUEEN er inspireret af en dronningekrone.

Er du vild med at indrette med kontraster, kan du matche den fine, kridhvide keramik med design i grovere materialer, eksempelvis møbler i råt og naturligt træ eller beton.

PIECE of DENMARK’s skulpturelle vaser og skåle kan købes hos Designfund.