Disse Instagram-profiler giver dig inspiration til din renovering

Der er masser af inspiration og gode råd at hente hos disse 7 Instagramprofiler, som alle deler ud af deres renoveringsprojekter.

Budgettet er stramt, men der er masser idéer og gåpåmod

Her følger vi en familie på 4 og deres renovering af et hus fra 1914. Den står på alt fra indbyggede skabe, tapetsering, udnyttelse af skråvægge og gode sparetips til din renovering. Deres stil er gennemført og moderne, men med mange finurlige retroelementer.

Cool gør-det-selv løsninger

Følg med i Stine og Caspers renovering af deres hus i Aarhus. Du kan få gode DIY tips og inspiration til en moderne og rå indretningsstil. Se blandt andet deres unikke køkken med betongulv, mamorbordplade og jernlåger. Eller du kan hoppe med i haven, hvor de giver dig en DIY guide til et fint terrassemøbel.

Renovering af herregård

Følg med i totalrenoveringen af den smukke Obdrupgård, som sættes i stand med respekt for de fine, gamle detaljer, som huset gemmer på. På huset mange kvadratmeter gemmer sig blandt andet både gildesal, vinkælder og den fineste, store hall.

Glade amatører renoverer arkitekttegnet villa

Her kan du følge renoveringen af den såkaldte lægebolig, som i 1963 blev opført af en tidligere overlæge. Huset byder på nogle fine og særprægede detaljer, som parret i den grad lader komme til sin ret. Indretningsstilen er minimalistisk, men de formår at skabe et unikt tvist ved at kombinere nogle smukke farver.

Huset gemmer på 4 etager, et hemmeligt rum og en gammel pool

Dette renoveringsprojekt byder på lidt af hvert: Historier tilbage fra 2. verdenskrig, gamle smukke detaljer, orangeri og sågar en gammel pool. Helt specielt for projektet er den respekt, som parret har for husets historie. De bevarer blandt andet et hemmeligt rum, som blev brugt til at gemme jøder under krigen, og lader det stå råt, som det var.

Renovering af Poppelhuset i Silkeborg

Der er masser af inspiration at hente på denne Instagramprofil, hvor et hus fra 1930 renoveres i den fineste, nordiske stil. Lyse pastelfarver, sprossede vinduer, fritliggende bjælker og sildebensparket danner rammerne om det smukke hus.

En 60'er villa med sjæl og kærlighed

Her får du muligheden for at være med helt fra start, for på denne Instagramprofil er renoveringsprojektet først lige begyndt. Det en klassisk 60'er villa, hvor familien blandt andet har tænkt sig at bevare de originale mahognidøre, fletparketgulve i egetræ og mamorbundkarme i vinduerne.