HANDVÄRK daybed i mørkegrå velour
© HANDVÄRK

7 grunde til at indrette med velour

Vi dykker ned i det store velour-univers og udpeger ting, der er værd at vælge i velour.

Velour er tekstilet, der skiller vandene og forbindes med mange forskellige ting. Den grønne dug på eksamensbordet, teaterkulissens bordeaux scenetæppe, joggingsættet fra 90’erne eller de røde biografstole.

Velour er mildt sagt noget, der skal komme i et moderat omfang. Ikke alt skal være velour. Kun noget. Og de udvalgte ting er et godt sted at starte det diskrete velour-eventyr.

HANDVÄRK daybed i mørkegrå velour
© HANDVÄRK

HANDVÄRK daybed – Brass Grey Velvet

Den autodidakte designer, Emil Thorup, beskriver det som kronjuvelen i virksomhedens første kollektion. En 186 cm lang daybed, som udelukkende bliver produceret i Danmark. Det sorte fodstykke samler det mørkegrå anilinlæder med et strejf af velour.

Vejledende pris: 24.980 kr.

Normann Copenhagen sofa i mørk rød velour
© Normann Copenhagen

Normann Copenhagen sofa – Ace Sofa Velour

Sofaen finder man i Ace-serien. Den dækker over sofaer, (lounge)stole og fodskamler fra Normann Copenhagen. Møblerne er enten polstret med velour, stof eller læder og har ben i bejdset bøg, der er malet eg eller lakeret eg.

Vejledende pris: 8.999 kr.

Se flere skønne tekstiler i velour, som vil give din sofa et friskt pust her.

Christina Lundsteen – Stor pude i Golden Olive
© Christina Lundsteen

Stor pude fra Christina Lundsteen

Alle puderne fra Christina Lundsteen er håndlavet i Danmark. Puden, der er i Golden Olive, er både stor i størrelsen og blød. Den kan sagtens være den uafhængige pude, men eksperimentér gerne med puder i andre materialer.

Vejledende pris: 850 kr.

Gubi – Beetle Loungestol i grøn velour
© Gubi

Gubi – Beetle Loungestol

GamFratesi står bag den smaragdgrønne Beetle Loungestol fra Gubi. Ryggraden holdes oppe af en stærk finér. En lænestol fuldpolstret i velour med stel i messing, som næsten svæver fra overfladen.

Vejledende pris: 8.495 kr.

By KlipKlap - KK Daybed med mørkeblå velour hynder
© By KlipKlap

KK Daybed By KlipKlap

Et enkelt design af Pia Lauritzen. I et midnatsblåt skær står daybed’en by KlipKlap i en flot positur. Friheden til at kombinere antal sæde- og ryghynder er overladt til den enkelte. I det ene øjeblik kan KK Daybed blive forvandlet til en sofa og gå tilbage til sin oprindelige funktion. De håndplukkede polstringer stammer fra Ralf Simons. Stellet kommer i sortlakeret eg og de mørkeblå velourhynder indgår i en smuk design-symbiose.

Den vejledende pris med 2 sædehynder gælder fra: 12.000 kr. afhængig af polstring

BoShop Collection sofa i mørk blå velour
© Seduce

Seduce stofsofa

Seduce sofaen fra BoShop Collection er en veloursofa, der har behagelige fleksible armlæn og rygstøtte. Du kan vælge mellem 10 farver og 3 benfarver. Det der også kendetegner denne flotte sofa er den ikke er så dyb, hvilket betyder at den er velegnet til at have stående, hvor der ikke er så meget plads i boligen.

Vejledende pris: 14.295 kr.

Bloomingville Rox Sofa i blå velour
© Bloomingville

Bloomingville Rox Sofa

En 3-personers sofa i blå velour og ben i metal. Elegant på sin helt egen facon. En sofa, der står klar i kulissen som suppleant for din nuværende sofa. Den asymmetriske sofa er en lovende kandidat til stuen.

Vejledende pris: 13.999 kr.