Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Familien har brug for et ekstra værelse, så de kan blive boende mange år endnu

"Vi er parat til at give den et ordentligt nyk nu, så vi kan blive her fremover, da vi er glade for huset og området." Her er arkitektens råd til renoveringen.

Hej Lone,

Vi vil høre om vi kan komme i betragtning til noget hjælp angående indretning af vores lejlighed.

Vi har indrettet os og købt møbler ud fra at vi er en familie med ét barn, men lykkeligvis er der nu et mere på vej, og så fungerer indretningen ikke på sigt.

Det er en skøn bolig, vi har, men trods størrelsen er indretningen lidt usmart med et meget stort soveværelse med direkte adgang til badeværelset, et stort men skævt køkken med en lille spiseplads som gør, at vi så alligevel må have en spisestue.

Hvilket gør at vores fjernsynsstue er indrettet i den mindste stue tæt op ad børneværelset.

Her udover er der et gæstetoilet og en del gangplads.

Vi har i dag en lille arbejdsplads i soveværelset og det fungerer fint.

Vi ønsker os en bedre udnyttelse af pladsen og så altså tre værelser, så der er et værelse til hvert af børnene.

Du har frie hænder. Vi er parat til at give den et ordentligt nyk nu, så vi kan blive her fremover, da vi er glade for huset og området.

Mange hilsener familien på snart 4.

Kære familie,

Hvis I kan leve med et par måneders ombygning, så vil jeg foreslå følgende.

Ved at nedlægge badeværelse og alle vægge omkring skorstenen der er imellem entré, køkken og nuværende soveværelse, kan I få hele den ende af lejligheden til at smelte sammen i et semi- åbent alrum og opholdsareal.

Ved at gå så radikalt til værks, får I et køkken, der nu kan rumme jeres store spisebord og en dejlig opholdsstue med mere plads og flere siddepladser.

Det gamle badeværelse indrettes med højskabe fra gulv til loft med masser af opbevaringsplads og skydedør til stuen (jeg gætter på her altid vil være åbent).

Jeres høje bogreol, der før stod i spisestuen flytter med ind i stuen. Det giver både hygge og lydisolering ind til soveværelset, der kommer til at være ved siden af.

I havde jo mange klædeskabe før og det er der også plads til her, samt plads til en arbejdsplads og en hygge/ammekrog, når baby kommer. Jeg har ikke tegnet vuggen ind men den kan stå flere steder i det gavmildt store rum.

Jeres badeværelse er som sagt rykket og er nu indrettet i det oprindelige gæstetoilet og mellemgangen, så de nye værelser ligger i samme afdeling som badet.

Her er god plads til væghængt toilet, bruseniche, højskab til maskinerne samt et godt langt vaskebord hvor der er plads til at skifte bleer.

Den nye inddeling giver jer også mulighed for at opsætte en skærmende dør imellem værelsesafdeling og fællesrummene, hvis det skulle vise sig at være hensigtsmæssigt.

Jeres største barn rykker ind i det største værelse, - den tidligere stue, og så indretter I værelse til den mindste i det sidste rum. I begge værelser er der god plads til skabe, reoler og bord til leg.

God fornøjelse med det hele – ny bolig og baby.

Lone

© Lone Barslund – FØR

© Lone Barslund – EFTER

Relaterede Artikler