Charmerende hytter i træernes top
Hyggelige værelser, stemningsfuldt interiør og slående arkitektoniske detaljer. Vi har samlet de mest charmerende træhytter fra Airbnb i galleriet her!
AfDenne romantiske træhytte er det perfekte getaway! Hytten befinder sig i en tæt bevokset skov i Atlanta og består af tre seperate værelser, som er forbundet med stemningsfulde rebbroer.
Nærliggende floder, bjerge og uberørt australsk vildmark - denne træhytte har den perfekte beliggenhed. Nyd udsigten over det lokale dyreliv gennem de store gulv til loft-vinduer og slap af i din egen spa.
Dette autentiske træhus ligger på landet i Californien, men er kun en smuk køretur fra vinlandet eller San Fransisco... Hvis du altså nogensinde ønsker at forlade hyttens overdækkede seng og utrolige udsigt.
Lad denne arkitektoniske træhytte tæt på Hawaii Volcanoes nationalpark være dit getaway spot. Hytten har en udendørs bruser, et boblebad og en hyggelig pejs samt lejlighedsvise besøg fra lokale fugle.
Denne tropiske træhytte er som en drøm, der går i opfyldelse. Hytten består af en svævende seng, elegant indretning og udsigt over en frodig skov, som gør, at du aldrig vil forlade den!
Nyd udsigten over de toscanske olivenlunde fra denne moderne træhytte i Italien. Hytten tilyder en swimmingpool, tennisbaner og lader dig endda tegne på soveværelsesvæggene - takket være en stor kridttavle, selvfølgelig!
Træk stikket ud og slap af i denne hyggelige træhytte, som er beliggende kun 15 minutter fra San Francisco. Hytten har en lille terrasse, franske døre og smukke glasmosaikker i vinduerne.