5 inspirerende teenageværelser

Mangler du og din teenager inspiration til, hvordan teenageværelset skal indrettes? Vi har fundet fem flotte teenageværelser, I kan lade jer inspirere af.

Teenageværelse skrivebord stol

© Pinterest

Smukke farvenuancer

Elsker din teenager lyse farver? Så få masser af dem ind på teenageværelset! Pastelfarver passer eksempelvis ekstremt godt til grå og brune nuancer. På billedet ses den lyserøde pastelfarve være i harmoni med den grå og brune farve.

Smuk opbevaring

Hvis din teenager har mange ting, der eventuelt ligger og flyder, er det oplagt med smuk opbevaring i en farve, der lyser teenageværelset op. Disse højskabe i lyserød vil med garanti pynte og være praktisk! Kombiner det gerne med planter, der skaber en elegant kontrast, ligesom set på billedet.

Vægophæng og enkel indretning

Udnyt værelset ved at bruge vægplads til opbevaring. Vil du have hylder og reoler på et lille værelse, er det en god idé at vælge nogle i lyse farver, som ikke virker for bastante i deres udtryk. Brug hylder og reoler, som skaber luft – gerne suppleret af en enkel indretning. Tilføj gerne planter – den grønne farve skaber kontrast og giver liv.

Et tip til det lille værelse

Et spejl på det lille værelse kan gøre, at rummet virker større. Derudover er det en god idé at vælge et skrivebord, der ikke optager for meget plads. Det kan sagtens lade sig gøre – for eksempel med et vægophæng som dette, der har en skriveplads inkluderet.

Lektieplads for to

Har din teenager ofte venner på besøg til lektielæsning eller kreative sysler? Så kan det være en idé at indrette værelset med to pladser til skrivebordet. På væggen kan du gøre værelset mere personligt med udvalgte minder på en opslagstavle.

Relaterede Artikler