9 planter, der egner sig til badeværelset – især i fugt og mørke

Har du et badeværelse uden vinduer eller med begrænset naturligt lys? Så har vi her samlet 9 planter, der giver noget liv til badeværelset, og som trives godt i mørke og fugtige omgivelser.

Væddeløber plante til badeværelset
© bakker.com

Væddeløber renser luften

En væddeløber kan ikke tåle at stå i direkte solly, og trives godt i meget skygge. Den er derfor perfekt til et badeværelse uden vinduer.

Foruden det, er væddeløber-planten meget tilpasningsvenlig og har en fordel i, at den fungerer godt som luftrenser.

Derudover er en den en fortrinlig hængeplante, hvilket gør, at du kan få den op i højden og udnyttet pladsen på badeværelset bedre.

Husløg plante til badeværelset
© Karl Thomas Moore

Husløg er den optimale plante til det lille badeværelse

Kæmper du med pladsmangel på dit badeværelse, og kan du ikke finde en plante, som vil give lidt liv uden at optage al pladsen? Så er husløg en oplagt plante til badeværelset, fordi den netop er lille og fin.

Planten er egnet til barske omgivelser og kan klare det meste.

Husløg er især egnet til dig, som ikke har grønne fingre, da den ikke kræver meget kærlighed og pleje.

Husløg findes i flere forskellige arter, så du kan mikse og sammensætte dem efter stil og indretning.

Du kan også læse, hvordan du laver dine egne planter af stiklinger her.

Hængefigne plante til badeværelset
© bakker.com

Hængefigen kræver masser af fugt

Hængefigens grønne grene hænger løst fra planten, hvilket gør den til en oplagt plante til badeværelset, hvor den kan stå fint på en reol eller hylde.

Du har også mulighed for at hænge krukken op, så den bliver løftet op fra gulvet. Det særlige ved hængefigen er, at de aldrig må tørre ud. Da det er en plante, som stammer fra junglen, så kræver den en del fugt, hvilket gør, at den trives godt på badeværelset, hvor der typisk er høj luftfugtighed.

Orkidé plante til badeværelset
© Getty Images

Orkidéen bringer ynde og farve til badeværelset

Orkidéen er en smuk plante til badeværelse. Den tilføjer farve og er utrolig smuk at have stående, da den også giver noget elegance med sit høje og tynde udseende.

Ofte får okidéen sin plads i stuen, men planten egner sig også rigtig godt til badeværelset.

Orkidéen er en tropisk plante, og den har det derfor bedst i et høj luftfugtighed, for eksempel blomstrer den i Malaysia, Thailand og på Filippinerne. Her lever orkidéen normalt af vand fra regn, dug og tåge, hvorfor et fugtigt miljø som badeværelset, vil gøre orkidéen tilfreds.

Du kan også skabe meget mere farve og liv med det helt rigtige badeværelsesspejl.

Fugleredebregne plante til badeværelset
© Getty Images

Fugleredebregne trives uden lys

Er du glad for bregner? Så er der godt nyt, for det er nemlig en oplagt plante til badeværelset, da den er utrolig glad for høj luftfugtighed.

Fugleredebregnen er smuk og har sin helt egen form. Den har gode egenskaber, da den øger sin fotosyntese, og dermed renser luften mere virksomt end så mange andre planter.

Planten er simpel, da den ikke kræver meget lys. Faktisk kan lys gøre dens blade gule, hvis den bliver overbelyst. Derfor kan du roligt sætte fugleredebregnen ud på badeværelset.

Guldpalme til badeværelset
© Getty Images

Guldpalmen giver dig det eksotiske udtryk

Guldpalmen er en fantastisk plante til badeværelset, hvis man vel og mærke har pladsen til den. Men har man ikke så meget andet stående på badeværelset, eller er der et hjørne, man skal have udfyldt, så er guldpalmen oplagt.

Den må aldrig stå i direkte solskin, og tilslutter sig samme kategori, som de foregående planter, da den er perfekt til et badeværelse uden for meget lys.

Det, som gør guldpalmen særdeles god er, at den renser luften for kuldioxid og skadelige stoffer, og det kan ofte være godt for luftvejene i et indelukket rum.

Aloe Vera plante til badeværelset
© Getty Images

Aloe Vera giver en tropisk aura

Du kender nok Aloe Vera fra forskellige hudplejeprodukter og som ingrediens i salver mod solskoldning og små forbrændinger. Den bliver endda beskrevet som en “wonder plant”.

Og det er ikke uden grund, for planten er nemlig god til at producere og rense ilten i rummet, derfor er den især god til soveværelset, men den trives også rigtig godt som en plante til badeværelset. Aloe Vera planten skal nemlig ikke have for meget belysning og fungerer fint i høj fugtighed og skal næsten ingen vedligeholdelse have.

Evighedsbuket til badeværelset
© Getty Images

Evighedsblomter er et sikkert valg

Selvom det ikke er en plante, så er evighedsblomster en perfekt løsning, hvis du ønsker mere liv til dit badeværelse. Skal du have noget som bare ikke går galt, så er evighedsblomster et sikkert valg, og du kan stort set købe dem i alle blomsterbutikker.

Evighedsbuketten er lavet af tørrede blomster, hvilket gør, at den både er flot, farverig og bæredygtig.

Den er særligt god at have stående på badeværelset, for som navnet referer til, så holder den i princippet evigt.

Læs hvordan du kan lave din egen smukke blomsterbuket her.

Hjertefilodendron til badeværelset
© Getty Images

Hjertefilodendron giver sjæl til det mørke badeværelse

Hjertfilodendron er en klatreplante, som kan skabe meget liv på badeværelset.

Den er oplagt til at have stående, hvor den kan få lov til at udfolde sig. Den smyger sig flot omkring en bambuspind og kan give noget sjæl til rummet.

Foruden så stammer hjertefilodendron fra junglebunden i Brasilien. Og af den grund, så tåler den ikke direkte sol og er bedst tilpas i et rum med en høj luftfugtighed. Derfor er den en oplagt plante til badeværelset.