
Neel Rønholt deler de overvejelser, der har gjort hendes nye lækre bad så vellykket
Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassens badeværelse i familien sjælfulde, stråtækte villa fra 1780 trængte til en opdatering. Og det var med en vis portion ærefrygt, de begav sig ud i at renovere. Men resultatet er blevet ret perfekt.
AfNyt bad i et stråtækt hus fra 1780
Hjemme hos Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen har badeværelset kun været færdigt i to måneder.
– Måske er det, fordi det er så nyt, men det er klart det rum, hvor vi er bedst til at holde orden, griner Neel Rønholt og fortsætter:
– Vi ville begge gerne have et lækkert badeværelse, for det har vi ikke haft før. Samtidig bor vi i et gammelt stråtækt hus fra 1780, så det var også vigtigt, at når man trådte ud i badeværelset, så passede udtrykket til resten af huset. Jeg var nervøs for, at det kunne blive for moderne og skære i øjnene, når man kom derud.
Derfor hev de fat i Focus Plus i København og arkitekt Signe Lyhne.
– Vi var mange overvejelser igennem: Skulle vi gøre badeværelset så stort, at der kunne være vaskesøjle derude? Der er kun ét vindue – hvordan får vi det bedste lysindfald? Der er så sindssygt mange beslutninger med sådan et badeværelse og mange mennesker inde over: tømrer, glarmester, vvs’er, murer. Så det var virkelig vigtigt at kunne ringe til Signe og trække på hendes erfaring, fortæller Neel.