
Bruseren er husets nye kunstværk
Coastal Shower Doors har i samarbejde med Bobby Berk skabt en ny serie, som forvandler brusedøren til intet mindre end kunst.
AfBrusedøre er sjældent noget, der er gjort mere ud af end et stykke matteret eller klart glas, som kan åbnes og lukkes. Men dette er ikke tilfældet hos Coastal Shower Doors. Her gør man en dyd ud af at skabe moderne veldesignede muligheder til den designinteresserede forbruger.
Ny ære for brusedøre
Deres seneste kollektion, THE INSIDERS, er en aktuel serie, der i samarbejde med designere forvandler almindelige brusekabiner til kunst. Første designer på projektet er den moderne interiørdesigner Bobby Berk.
I samarbejde har Coastal Shower Doors og Bobby Berk lavet en ny serie af brusedøre, paneler og rumdelere under navnet, THE INSIDERS, der forvandler standardbruseren til et ekstraordinært værk.
Serien markerer en ny ære for bruserdøre, hvor bruseren ikke længere er noget, der skal gå i et med rummet, men i stedet skille sig ud og definere badeværelset. THE INSIDERS tager skridtet videre fra blot at være en funktionel brusekabine til at kunne transformere rummet på samme måde, som dekorative fliser og tapet kan gøre det.
Målet med THE INSIDERS er, at inspirere folk til at udtrykke dem selv i hver eneste detalje i hjemmet og gøre bruseren til et omdrejningspunkt i badeværelset.