Overlap
Det danske design Skagerak, har udarbejdet en ny møbelserie, bestående af udendørsmøbler. Serien har fået navnet 'Overlap' og indeholder bænk, bord og to runde borde, og har deraf fået navnet efter benenes konstruktion. Overlap serien vandt prisen ved Årets Udemøbel 2017, da ELLE Decoration Sweden afholdte deres årlige prisoverrækkelse i Stockholm.
Samarbejde med svenske TAF Architects
Sidste år indgik Skagerak et samarbejde med det svenske designstudio TAF Architects. TAF Architects har Gabriella Gustafson og Mattias Ståhbom i spidsen, som begge har 15 års erfaring med arkitektur og møbeldesign.
Samarbejdet gik ud på at skabe et simpelt og solidt design til udendørsbrug. Resultatet af det dansk-svenske samarbejde mundede ud i serien Overlap.
Med overrækkelse af prisen for Årets Udemøbel 2017, fik Skagerak og TAF Architects bekræftet, af det godt kan betale sig at tænke langsigtet uden at skulle gå på kompromis med æstetik og funktion.
Kollektionen
Kollektionen Overlap består et bord og en bænk i rustikke træplanker, af sorten Western Red Cedar. Træplankerne patineres i en sølvgrå nuance, og er båret af pulverlakerede stålben, der findes i både hvid og grøn, som overlapper hinanden.
Bordets størrelse er L220 x D90 x H74 cm. og har en vejledende udsalgspris på 21.995 kr.
Bænkens størrelse er L200 x D36 x H43 cm. og har en vejledende udsalgspris på 8.995 kr.
Derudover består Overlap serien af to runde borde i to størrelser. Bordpladerne er af kompaktlaminat, og er båret af de stilrene stålben.
Stort rundt bord måler Ø85 x H72,5 cm. og har en vejledende udsalgspris på 7.995 kr.
Lille rundt bord måler Ø62 x 72,5 cm. og har en vejledende udsalgspris på 5.995 kr.
Begge borde findes i farverne Silver White eller Hunter Green. Hele Overlap serien kan både benyttes til indendørs og udendørs brug.