Nu kan du leje sommerens havemøbler

Møblerne bliver endda leveret samlet og klar til brug.

Skagerak Virkelyst havemøbler
© Skagerak

Lej dig til nyt til altanen eller terrassen

Danske Skagerak er klar med et nyt koncept: RENT, der vil lade dig leje deres udendørsmøbler i FSC-certificeret teak, i stedet for at købe dem. Møblerne bliver leveret samlet og klar til brug - og når du ikke ønsker at have dem mere, bliver de hentet, istandsat og genudlejet.

Du kan vælge mellem møbler i serierne Drachmann, Selandia, Riviera, Virkelyst og Between Lines - du kan holde dig til én serie, eller du kan kombinere på kryds og tværs og sammensætte dit eget sæt. Også parasoller og hynder er en del af servicen.

Du betaler et fast abonnent hver måned, som inkluderer både transport og forsikring.

Når sæsonen er slut, er du fri for både at vedligeholde og opbevare havemøblerne.

Læs mere om konceptet her.

Skagerak Selandia havemøbler
© SKagerak
Skagerak Riviera solseng havemøbler
© Skagerak