
Hvad er en pergola? Se nogle af tidens mange fascinerende bud.
Pergola er ren havelykke og tilbagelænet driverliv, og der er meget vide rammer for, hvad en pergola kan være.
Af — 28. oktober 2022At have en pergola eller ikke have en pergola
En pergola er den sidste sten på værket i en fuldendt have. Er pergolaen anlagt og groet til, så kan man endelig nyde det gode liv i fulde drag. Pergolafølelsen kan dog også fremkaldes på andre måder.
Det involverer ikke altid frodige planter, der har kæmpet sig op mod lyset i årevis. I dag findes der mange inspirerende eksempler på anderledes indgange til en skyggefuld tilværelse i haven.
LÆS OGSÅ: Byg din egen pergola.
Grønne tunneler og tagskæg
De ny indgange til pergolaen skal dog ikke tage noget fra den klassiske pergola. Oprindelig kommer ordet fra latin og henviser til et skyggefuld udhæng på taget. Mere prosaisk kan man kalde det et tagskæg. Efterhånden udviklede ordet og fænomenet sig dog til at omfatte grønne tunneler af planter og skyggefulde terrasser med plantetage.
Her på de næste billeder er der nogle eksempler på pergolaer, som de fleste kender dem.